Luk

Bologna vandt snævert mod bundholdet

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Bologna - Crotone 1-0
Serie A
45' 1-0 Roberto Soriano

Crotone gjorde det ikke let for Bologna, der på hjemmebane mod oprykkerne slap afsted med en sejr på 1-0 på mål af Roberto Soriano.

Crotone har fået en svær start på deres færd i Serie A som sæsonens oprykker, og derfor var oddsene også imod dem, da de søndag mødte Bologna på udebane.

Hjemmeholdet fra Bologna gik ind til aftens kamp med øjnene rettet mod de tre point, der kunne sende dem op på en 10. plads tre point fra de Europa-givende pladser i top seks.

Bologna var storfavoritter, men på trods af det prædikat, så var det gæsterne fra Crotone, der tilkæmpede sig overtaget i boldomgangen.

Bologna havde dog overtaget i antallet af chancer, og kort før pausen stod Roberto Soriano på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da han en meter fra stregen kunne heade riposten i kassen til 1-0.

I anden halvleg fik Bologna kæmpet sig mere ind i opgøret, men de kunne ikke forhindre Crotone i at holde godt fast i bolden.

Heldigvis for Bologna formåede gæsterne ikke at omsætte deres spil til reelle chancer eller blot optræk til muligheder for det udlignende mål.

Bologna truede ved enkelte lejligheder målet i den anden ende, men heller ikke hjemmeholdet havde den fornødne kreativitet til at sende bolden i målet.

Det lykkedes derfor ingen af mandskaberne at score yderligere, og dermed kunne Bologna juble over en snæver sejr over bundholdet Crotone.


Af Lasse Rene
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar