AC Horsens meddeler tirsdag formiddag, at Bo Henriksen stopper i klubben, når hans kontrakt udløber i sommeren 2021.
Bo Henriksen har været ansat i AC Horsens siden 2014, men om et år er det altså slut for den karismatiske træner.
- Bo har en unik evne til at finde spillere med stort potentiale og udvikle dem til at gøre en forskel på højeste niveau fra dag ét, hvilket vi har set et utal af gange, siger direktør Kristian Nielsen.
- Derudover er han i særklasse, når det drejer sig om at få en trup til at fungere på alle niveauer. Han er en stor profil for os med sin ligefremme og humoristiske facon, og han er populær blandt fansene, der stemte ham ind på vores allstar-hold.
Hvad Bo Henriksen skal efter 2021, melder klubben ikke noget om. bold.dk forsøger at få en kommentar fra manageren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AC Horsens
3F Superliga































