AaB skal have ny sportsdirektør.
Nordjyderne har således fritstillet Allan Gaarde med øjeblikkelig virkning.
Bestyrelsesformand Torben Fristrup forklarer i en pressemeddelelse, at ledelsen er blevet enige om at revurdere klubbens sportslige setup.
- Allan Gaarde skal blandt andet huskes for sin medvirken til vores historiske The Double i 2014 med såvel et dansk mesterskab og en pokaltitel samt AaB’s største spillersalg nogensinde i form af Christian Bassogog i 2017, og vi har været glade for at have Allan som sportsdirektør, siger Fristrup.
- Efter drøftelser mellem bestyrelsen og direktionen omkring den fremtidige struktur i vores sportslige afdeling er vi imidlertid enige om at revurdere vores sportslige setup. Bestyrelsen vil snarest sætte sig sammen og beslutte den fremtidige struktur.
I første omgang fordeles Gaardes opgaver mellem administrerende direktør Thomas Bælum og cheftræner Jacob Friis.
Allan Gaarde kom til AaB i juni 2013.


AaB
3F Superliga




























