Luk

Bonucci roser Juventus' vilje: Vi er mænd

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Juventus - Bologna
Serie A (24/01)
Oddset 1,35 5,30 8,00
bet365 1,36 5,25 7,50

Leonardo Bonucci roser Juventus' viljestyrke efter 2-1-sejren over Torino. De forsvarende mestre kæmpede som mænd, mener han.

Juventus havde store problemer med at skabe chancer mod Torino, der helt indtil ét minut før tid holdt håbet om point i live.

Det lykkedes dog Leonardo Bonucci at heade bolden i kassen efter 89 minutters spil, og det glæder den 33-årige italiener, der mener, sejren var fortjent efter en stærk præstation i anden halvleg.

- Med al respekt for Torino, så førte de kun i første halvleg, fordi vi ikke kom i gang. Vi var for langsomme, tabte alle dueller og gav bolden væk hele tiden. De truede kun på kontraangrebene, fordi vi tillod det, sagde han til Football Italia efter kampen og roste herefter Juventus' præstation i anden halvleg:

- Vi er mænd. Vi ved alle, at den præstation, vi lagde for dagen i anden halvleg, er nødvendig i alle kampe. Det er holdånden, der tillader os at vinde, og den fandt vi i anden halvleg. Mit mål sikrede sejren og fylder os med selvtillid, men hvis vi ikke bringer den lyst, det hjerte og den beslutsomhed i alle udfordringer, så kan vi sidde her og tale hele dagen uden at komme nogle vegne, uddyber han.

Med sejren og de tre point kravler Juventus op på andenpladsen i Serie A med tre point op til AC Milan, der har en kamp i hånden.


Af Lasse Rene
Lørdag 23. januar