Luk

Bordinggaard: Er tiltrukket af Vejles projekt

| NordicBet Liga | 2 kommentarer
Bordinggaard: Er tiltrukket af Vejles projekt
Foto: Getty Images

Infoboks

Fremad Amager - Vejle Boldklub
NordicBet Liga (27/07)
NordicBet 2,85 3,35 2,37
Oddset 2,85 3,35 2,35

Keld Bordinggaard ser frem til en spændende og udfordrende opgave som Head of Coaching i Vejle, hvis projekt han er meget tiltrukket af.

Keld Boringgaard vender hjem til Vejle Boldklub, hvor han er blevet ansat som ny Head of Coaching.

56-årige Bordinggaard ser frem til at blive en del af den spirende talentudvikling i klubben.

- Jeg er tiltrukket af Vejle Boldklubs projekt. Klubben vil fortsat talentudvikling, og VB’s identitet omkring divisionsholdet er blandt andet, at det er bygget op af de bedste af egenudviklede spillere, siger Bordinggaard til klubbens hjemmeside.

- Rent arbejdsmæssigt, så ser jeg det som en udfordrende og spændende opgave, og jeg ser frem til at arbejde sammen med flere personer, jeg kender fra min seneste tid i VB i begyndelsen af dette årtusinde.

Bordinggaard skal være bindeled mellem talent- og A-truppen.

- Jeg skal assistere U17-Ligatræneren, U19-Ligatræneren og transitionstræneren i deres daglige arbejde. Inspirere og udfordre dem og samtidig sørge for, at de er bedst muligt klædt på i forhold til at uddanne spillerne.

- Vi skal klargøre fremtidens egenudviklede spillere i A-truppen, og det er den del af den professionelle fodboldverden, som har tiltrukket mig mest, siden jeg stoppede som aktiv.

- Det er naivt at forestille sig internationale- og nationale topklubber, som på den ene eller anden måde ikke arbejder med egenudviklede spillere og talentudvikling i fremtiden.

- UEFA skærper i de her år kravene til klubberne, som kræver flere og flere egenudviklede spillere på højeste niveau. Jeg skal være med til at udvikle fremtidens førsteholdsspillere, men også inspirere trænerne, og jeg glæder mig meget til at tiltræde i Vejle Boldklub, siger Bordinggaard.

Keld Bordinggaard har tidligere både spillet og været cheftræner i Vejle, ligesom han har været assistent for Morten Olsen på A-landsholdet, U21-landstræner og været assistent i Mainz.


Af Sara Margren
Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli