Luk

Boris Johnson kan lovgive mod Super League

| Premier League | 42 kommentarer

Infoboks

Storbritanniens premierminister Boris Johnson overvejer at lovgive mod Super League, og alle muligheder undersøges, siger hans talsperson.

Modstanden vokser mod Super League-projektet, og tirsdag morgen har Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, holdt møde med fangrupper fra de seks engelske klubber, der er involveret i turneringen.

Her fortalte han ifølge The Athletic og The Independent, at regeringen vil gøre alt for at forsøge at få droppet planerne om en Super League.

Blandt andet skulle han have talt om at forhindre udenlandske spillere i at få arbejdsvisum i de seks Premier League-klubber, der er medstiftere af Super League.

Johnson overvejer angiveligt også at trække den økonomiske støtte, som klubberne får, så de kan have politi til stede på kampdage.

En talsperson for Boris Johnson vil ikke gå i detaljer, men bekræfter, at alle muligheder er åbne.

- Alle disse muligheder er på bordet i øjeblikket. Vi arbejder på at se, hvilke muligheder vi har for regeringen, og vi taler sammen, som premierministeren har gjort denne morgen med Premier League, FA og andre for at se, hvilken kollektiv handling, der er mulig her, siger en talsperson til The Athletic.

Talspersonen understreger desuden, at alle klubber, der ønsker at droppe deres støtte til Super League, skal være velkomne til det.

The Guardian skrev tidligere tirsdag, at Chelsea og Manchester City tøvede med deres Super League-støtte, efter de havde set de voldsomme reaktioner.

- Vi er temmelig utvetydige omkring, at vi ikke ønsker, at dette skal foregå i den nuværende form, så vi vil byde enhver klub velkommen, der ønsker at træde tilbage fra denne tilgang, siger talspersonen.

UEFA og FIFA har begge lovet konsekvenser, hvis Super League står ved magt.


Af Sara Margren

42 kommentarer

ToonInStoke 14:23          
Klasse, bare hårdt og brutalt tak. Helt ud af ligasystemet med dem.
haraltidret 14:23          
DE 12 klubber kan lige så godt krybe til korset inden de alvorlige konsekvenser for alvor begynder at ramme dem. Og det tror jeg også kommer til at ske indenfor 48 timer.
siposip 14:24          
To ting: Man skal ikke undervurdere hvor mange stemmer der er i det her for de Konservative og måske er det også meget godt at de Briter har deres fodbold at gå op i for de skiftende regeringer derovre :-)
Bjarke_bold 14:25          
Ha, jeg elsker brexit nu!
Euro2020herewecome 14:27          
Håber, Johnson kan være den udslagsgivende faktor der gør at dette ikke bliver til noget.

På den anden side håber jeg egentlig at de 12 klubber for lov til at køre deres eget løb. Så kan jeg drømme om at fodbold måske vender tilbage til det den var engang:

- Tv på statslige kanaler
- Kampe i weekenden på nogenlunde samme tid
- Ingen navne på ryggen
BoroDane 14:29          
Det er jo ligegyldigt hvad Boris gør, når næste skridt bare bliver at flytte klubberne. Liverpool of Shanghai, United of Luxembourg og City of Dubai. Der er penge i det og de klubbers ejere kunne ikke være mere ligeglad om hvor de ligger. Så er der også den bonus at ejerne slipper for at se på de trælse lokale protestere.
ToonInStoke 14:29          
Med de regler PL selv har sat for sådan noget her + det Boris nu siger. Så kan man undre sig over hvad det 6 engelske klubber havde troet der ville ske ved det her dengang de mødtes og skrev under, de her 12 klubber. Havde de troet at de ikke blev smidt ud af PL f.eks.? Selvom det står klart defineret i PLs regler at det ville de blive?
Søndag 16. maj