LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Boysen overvejer fremtiden i defensive Roda

| resdivisionen | 5 kommentarer
Boysen overvejer fremtiden i defensive Roda
Foto: Roda

Infoboks

Roda - Sparta Rotterdam
Eerste Divisie (19/10)
bet365 3,20 3,50 2,14
NordicBet 2,95 3,65 2,18
Oddset 2,95 3,55 2,10

Stream Premier League, Superliga og Europa League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
David Boysen spiller meget i Roda, men har det svært i en defensivt indstillet spillestil. Kantspilleren overvejer derfor fremtiden, men understreger også, at han har forståelse for trænerens beslutning om at ændre spillestil.

25-årige David Boysen skiftede i sommers Brøndby ud med hollandske Roda. Her har det været et blandet halvår for kantspilleren. Det er blevet til masser af spilletid, men holdet ligger ikke prangende til i tabellen, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr i 17 kampe.

- Som menneske har jeg det godt. Det store problem har ikke været at flytte til et nyt land. Men fodbolden påvirker selvfølgelig også livet uden for banen. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Rent personligt har jeg spillet meget, men holdets resultater har selvfølgelig ikke været så gode, indleder Boysen, da bold.dk fanger ham på en telefon.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg var en lykkelig mand. Jeg har ikke fået scoret de mål og lavet de assists, jeg gerne ville, men hvis man ser på vores hold, har jeg været den der har produceret klart flest chancer og har trods alt også lavet en kasse og et par assists. Ikke at det er rigtig godt, men med det målgennemsnit vores hold har, er det nærmest en bedrift i sig selv.

Roda har scoret beskedne otte mål i deres 17 kampe, så på den måde er det ikke så mærkeligt, at Boysen ikke har scoret mål på samlebånd. Holdet har ændret spillestil i løbet af efteråret og er blevet mere stabile defensivt, men det har ikke fordret en sprudlende offensiv.

- Inden jeg kom herned, havde jeg en samtale med både klub og træner om, hvordan vi skulle spille. Så kan man kigge indad, på sig selv og på holdet, og indrømme, at vi bare ikke har været gode nok til at spille på den måde. Det er ikke nogens skyld, at det er endt sådan. Efter vi er gået over til at spille mere primitivt, har vi fået nogle bedre resultater. Det har ikke været prangende, men vi har fået en del uafgjorte, så vi har på ingen måde været udspillet.

- Hvis man kigger på tabellen, skal der ikke mere end to sejre til, så er man i top 10. Hernede er der nogenlunde 13 hold, der har det samme niveau og så er der fem hold, der er bedre. Der skal ikke meget til, før man kommer derop, hvor msn kan sige at det har været en god sæson. Vi er der ikke helt endnu.

- Mit issue har været, at vi ikke har spillet på den måde, jeg gerne ville. Det passer mig at spille possessionfodbold og fremadrettet fodbold, hvor vi mere er gået over i en boldgade, hvor vi spiller mere primitivt.

Aldrig lavet så mange glidende tacklinger

Men David Boysen har også lært af tidligere tider. De fleste kan nok huske hans kuldsejlede ophold i Viborg. Dén Boysen havde nok ikke spillet sig på holdet i Roda i den spillestil, holdet praktiserer nu, analyserer danskeren selv.

- Hvis jeg skal finde det positive, er det, at for nogle år siden havde jeg ikke startet inde på dette hold. Det gør jeg nu, fordi jeg har lært mig selv at arbejde hårdt og jeg er en af dem, der løber mest på holdet. Det er noget, jeg har lagt til i mit spil.

- Vi spiller meget defensivt. Jeg tror ikke jeg har lavet så mange glidende tacklinger i eget felt, som jeg har gjort i denne halvsæson. Men vi har nu fundet en god defensiv og jeg tror også, det er derfor, der bliver fokuseret på det. Vi har ikke helt ramt hinanden på fodbolddelen.

- Det er ikke noget der tiltaler mig eller mit spil, men jeg spiller hver gang. Træneren nævnte en sjov statistik for mig, som er, at vi ikke har tabt i de kampe jeg har startet inde. Jeg havde spillet otte kampe i træk, hvor vi ikke tabte, og så sad jeg ude med en mindre skade, og så tabte vi.

En del af problemet for Roda i efteråret, har også været, at mange nye spillere har skulle finde sammen på holdet.

- Folk der kender mig ved, at jeg spiller på min intuition, og på at jeg klikker med medspillere, der tænker fodbold på samme måde som mig. Det har ikke fungeret hernede. Vi har også været så mange nye spillere, at det har været svært for folk at finde sammen. Jeg synes ikke, det har spillet.

Tænker over fremtiden

David Boysen lægger ikke skjul på, at han tænker over, hvad der skal ske i fremtiden. Men det er også vigtigt for ham at understrege, at han har et godt forhold til klubben og bestemt ikke er sur på nogen.

- Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, så jeg tænker over fremtiden. Men samtidig har jeg en god kontrakt i Roda og Æresdivisionen er ikke det værste udstillingsvindue. Spillerne herfra ryger til større klubber, end når folk skifter fra Superligaen.

- Jeg har svært ved at sige, hvad fremtiden bringer. Jeg har en god kontrakt her, som jeg gerne vil honorere, men nogle gange skal man også se på, om man passer ind. Jeg tror også klubben går og tænker over det. Da jeg lige var kommet var de rigtig, rigtig glade og i alle træningskampene, hvor vi spillede possessionfodbold, scorede jeg. Både klubben og jeg forventede, at det ville gå bedre.

- Jeg har et fint forhold til klubben og der er ingen problemer med dem. Men jeg kunne godt tænke mig at spille på et hold, hvor jeg kan vise de kvaliteter, jeg blev populær på i Lyngby og Brøndby. Jeg kan sagtens fighte for holdets skyld, men jeg kommer aldrig til at se god ud på den måde. Glidende tacklinger i eget felt må der være nogen, der er bedre til end mig.

Selvom han er en på en god kontrakt i Roda, afviser han ikke at gå ned i løn, for eksempel for at komme til at spille på et hold, som spiller mere boldbesiddende og offensiv fodbold, hvis det skulle komme på tale.

- Man kan aldrig sige aldrig, og der er både for og imod at skifte. Jeg vil gerne spille på et tophold og så måtte det så være i en mindre liga. Jeg er godt klar over, at hvis jeg skifter fra Roda, kommer jeg ikke til et tophold i Holland. Nu har jeg været professionel i otte-ni år, og jeg ved, at jeg trives bedst, når jeg spiller på hold, der har bolden meget.

- Det var også forudsætningerne, da jeg kom her. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er nogens skyld. Jeg er ikke sur på nogen. Jeg kan godt forstå, at en træner der taber og taber, prøver noget andet. Jeg spiller alligevel og det er selvfølgelig en cadeau til mig. Men jeg synes ikke det er sjovt, vil jeg være ærlig at sige. Og jeg spiller fodbold for at have det sjovt.

- De kontrakter der venter hjemme i Danmark, kan ikke måle sig med dem der er hernede. Jeg er glad for min kontrakt her. Men jeg har før skiftet til en klub, hvor jeg er gået ned i løn, så det er ikke altafgørende på nogen måde.

25-årige David Boysen har kontrakt med Roda til 2018. Han har tidligere spillet for AB, Lyngby, Viborg og Brøndby.

bold@bold.dk

Stream Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Mller Karlsen

5 kommentarer

Lifetec 11:07          
Glidende tacklinger i eget felt, hmmmm...
Eiskalt30 11:10          
Har respekt for, at han er tro mod egne evner og filosofi - sprgsmlet er bare om den perfekte kombination for ham findes. Lyngby, Brndby, Viborg og Roda, mange klubber p kort tid.
Han er kommet til Holland i en nogenlunde klub synes faktisk han burde give det hele en bedre chance fremfor at ville videre snarest. Klubber skifter trner og dermed ogs spillestil og hvis man ligger som man pt gr, s er det nok et sprgsml om tid fr en ny trner skal stte sin dagsorden og den kan vre mere til hans fordel og hans situation kan vre vendt natten over.
Ender det med en nedrykning, hvilket nok ikke sker, s er situationen selvflgelig anderledes, men indtil nu br han vre lidt mere end en lykkeridder.
stanislawski 15:21          
Enig. Brndby.
Tropico 21:25          
Br sge mod den nstbedste rkke i Spanien, hvor det tekniske niveau er rigtig hjt. Kan lave samme nummer som Alexander Szymanowski har gjort. Dog med klasseforskel p de to spillere.
Tiger p spring 22:57          
Jeg synes faktisk han viste rigtig gode takter da han var i Brndby. Rigtig god energi og god til at sge mod mlet. Jeg ved ikke om han ville passe til Brndby i den nuvrende spillestil, men om ikke andet kan jeg da godt forst at han er trt af Roda. Jeg vil bestemt mene han kan mere end det, hvis han fr nogle gode offensive medspillere. Nogle gange skal der ogs held og tilfldige omstndigheder til, for at en spiller havner p en bedre hylde. I mine jne ser jeg udviklings muligheder i ham, ogs med tanke p hans relativt unge alder.
Torsdag 18. oktober
Onsdag 17. oktober