Luk

Brabrand-keeper skifter til tidligere La Liga-klub

| 2. Division | 1 kommentar
Brabrand-keeper skifter til tidligere La Liga-klub
Foto: Ole Nielsen

Infoboks

Brabrand-keeperen Henrik Lindhard skifter til spansk fodbold, hvor en aftale med den tidligere La Liga-klub Xerez CD er indgået. Lindhard har tidligere gjort sig i spansk fodbold.

Brabrand-keeperen Henrik Lindhard skifter Danmark ud med varmere himmelstrøg i Spanien, hvor Xerez CD fra den fjerdebedste række venter.

Det oplyser Brabrand i en pressemeddelelse sent mandag eftermiddag.

24-årige Lindhards nye klub har tidligere været i det fineste spanske fodboldselskab, da klubben i sæsonen 09/10 blev nummer sjok og rykkede ud efter en enkelt sæson.

Med skiftet går Lindhard ligeledes fra deltidsfodbold til fultidsfodbold.

- Jeg skifter til en klub, der har et topprofessionelt set-up, hvor man møder ind hver morgen kl. 09.00 for at træne, siger Lindhard i pressemeddelelsen og fortsætter.

- Det glæder jeg mig til, men det bliver selvfølgelig også en omvæltning. Og så ankommer jeg til en by med 200.000 indbyggere og et stadion med plads til 20.000 tilskuere. Det bliver stort.

Lindhard har tidligere spillet for Formentera i Spanien, og det er gennem sit netværk fra dengang, han har fået muligheden for at skifte til Xerez CD, fortæller han.

Xerez har tidligere været i økonomisk uføre, hvorfor klubben rykkede ned gennem de spanske rækker, inden fans overtog styringen med klubben.

Sidste sæson var klubben med i spillet om oprykning til den tredjebedste række.

Sæsonen i den nye klub starter allerede 25. august.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

KennethF 21:34          
Og så ankommer jeg til en by med 200.000 indbyggere og et stadion med plads til 20.000 tilskuere.
Altså ligesom Aarhus, hvor han kommer fra, bortset fra, at Aarhus er noget større... ;-)
Mandag 19. august
Søndag 18. august