Luk

Braga-chef: Er forberedt på fantastisk kulisse

| Europa League | 5 kommentarer
Brøndby-skade: Tibbling ude i månedsvis - se hans uheld mod Hobro her
Se alle målene fra Superligaens 5. runde på under 3 minutter
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
Bødemester Mensah afslører: Jeg skulle betale mest
'Jeg kan ikke acceptere det': KEP og Graulund sætter rundens hold - men de er dybt uenige
Braga-chef: Er forberedt på fantastisk kulisse
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - AaB
Superligaen Grundspil (18/08)
bet365 2,05 3,75 3,30
NordicBet 2,13 3,65 3,35
Oddset 2,00 3,75 3,50

Braga-cheftræner Ricardo Sa Pinto har forberedt sit hold på den kulisse, der formentlig venter på Brøndby Stadion torsdag aften.

Det sydede og boblede på Brøndby Stadion, da klubben i sidste uge slog Lechia Gdansk ud af Europa League-kvalifikationen, og det har de holdt øje med i Braga, som kommer forbi torsdag.

Det fortæller cheftræner Ricardo Sa Pinto.

- Brøndby er et hold, som sprudler på hjemmebane, hvor de har fantastisk opbakning. Det følte jeg i deres kamp mod Lechia Gdansk.

- Holdet er motiveret, og vi ved, at deres spillere regner med støtten, men vi er også forberedte på omgivelserne, siger Sa Pinto til sin klubs hjemmeside.

Den portugisiske træner, som i sidste sæson var cheftræner i Legia Warszawa, har læst godt på lektien inden opgøret mod Brøndby.

- Brøndby har offensivse spillere med kvalitet. Deres kantspillere er hurtige. Simon Tibbling, Jesper Lindstrøm og Simon Hedlund er meget hurtige, kreative og bevægelige.

- Wilczek er en spiller, som jeg faktisk kiggede på, da jeg var i Legia i sidste sæson. Han er en komplet angriber, som ikke skal bruge mange muligheder eller meget plads. Nogle gange forsvinder han helt ud af kampene, men man skal være meget påpasselig.

- Dominik Kaiser er en meget stærk midtbanespiller, som er god på dødboldene.

- Det er et hold, vi kender godt, og det er et hold, som gerne vil spille kvalitetsfodbold, og som gerne vil have bolden. Vi har vores egne idéer og strategier, og jeg håber, vi kan vise det, siger Sa Pinto.

Han mener, at det er fifty-fifty i forhold til chancerne for at gå videre fra opgørene mod Brøndby.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 17. august
Fredag 16. august