Luk

Braga sikkert videre efter sejr i Rusland

| Europa League | 3 kommentarer
Braga sikkert videre efter sejr i Rusland
Foto: Getty Images

Med en 2-1 sejr over Spartak Moskva er Braga klar til gruppespillet i Europa League. 

Brøndbys overmænd fra Braga havde blot en smal 1-0 sejr med i bagagen, da de torsdag aften stod over for Spartak Moskva i en kamp om en plads i gruppespillet i Europa League.

Spartak Moskva ligger efter syv kampe i den russiske liga på en andenplads i rækken, hvor de efter tre hjemmekampe blot havde lukket et mål ind.

Dermed havde de fleste ventet en tæt affære, men Braga punkterede kampen allerede i første halvleg, da de med to scoringer kort inden pausen bragte sig i front med samlet 3-0. Det var portugisiske Ricardo Horta som stod for begge Bragas mål.

Spartak Moskva kunne ikke svare igen i anden halvleg, og først et minut før tid kom en ubetydelig reducering. 

Braga vinder dermed samlet med 3-1 og er dermed klar til gruppespillet i Europa League. 


Af Sajeev Shankar
Lørdag 21. september