LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Braithwaite om rygter: Var en sjov sommer

| Championship | 0 kommentarer
Kjr efter strig-sejr: De nye gr et fantastisk stykke arbejde
Braithwaite om rygter: Var en sjov sommer
Foto: Getty Images
Martin Braithwaite blev rygtet væk fra Middlesbrough i sommer, men endte med at blive og forholdet til Tony Pulis er glimrende, fastslår landsholdsspilleren.

Trods pænt med spilletid i Middlesbrough sagde Martin Braithwaite i sidste sæson ja tak til et lejeophold i Bordeaux.

Her gik det også fint, og franskmændene var angiveligt blandt bejlerne til en permanent aftale med danskeren i sommer, ligesom spanske Leganes af Boro-manager Tony Pulis blev bragt i spil i slutningen af transfervinduet.

27-årige Braithwaite endte dog med at blive i Boro og har med 9 af 12 startpladser i ligaen fået masser af tillid af Pulis, hvilket har gjort danskeren til vicetopscorer med tre træffere.

Selv oplevede Braithwaite sommeren som lærerig.

- Det var en meget sjov periode med en masser rygter. Den ene dag skulle jeg det ene sted hen, og næste dag skulle jeg et andet sted hen.

- Det var sjovt at læne sig tilbage og se på alle rygterne, når nu jeg selv ved, hvad der passede og ikke passede. Jeg har lært meget om livet af det, siger Braithwaite til bold.dk.

Fint forhold til Pulis
Braithwaite har før antydet, at sidste sæsons managerskifte fra Garry Monk til Tony Pulis ikke var helt optimalt for ham spillestilsmæssigt.

Men Braithwaite trives fint under Pulis, understreger han.

- Jeg er blevet bedt om at spille fodbold, og det gør jeg altid 100 procent og med alle de kvaliteter, jeg har. Det har ikke været anderledes, efter jeg kom tilbage til Middlesbrough.

- De havde brug for, at jeg spillede, og jeg har givet dem 100 procent, og det har jo været en fin start på sæsonen. Vi har gjort det godt, siger landsholdsforwarden og fortsætter:

- Der blev sagt nogle ting, som ikke er så heldige efter min mening, men samtidigt har jeg et fint forhold til træneren.

- Jeg kan ikke se, hvorfor han har nogen grund til at sætte mig ud i kulden. Jeg har præsteret for ham og hjulpet holdet til en god placering.

- Samtidigt har han ladet mig spille, og jeg lærer også gode ting af ham, så forholdet er helt fint, som det skal være mellem en spiller og en træner. Det er den respekt mellem os, der skal være, og det er fantastisk.

Braithwaite har kontrakt med Middlesbrough til sommeren 2021.

mikael@bold.dk

Stream Superliga og Premier League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er forelbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vr den frste til at kommentere i vores forum.

Sndag 21. oktober
Lrdag 20. oktober