Luk

Brandt slog hovedet: Måske klar til weekenden

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hoffenheim - Dortmund
Bundesliga (22/01)
Oddset 2,95 4,10 2,10
bet365 3,00 4,00 2,10

Julian Brandt blev skiftet ud i kampen mod Bayern München lørdag, efter at have slået hovedet. Marco Rose melder, at han måske er med i weekenden igen.

Borussia Dortmund led et smerteligt nederlag i lørdags til rivalerne i toppen af Bundesligaen fra Bayern München, da det på Signal Iduna Park endte med 3-2 til gæsterne.

Værterne fik ellers en drømmestart ved Julian Brandt, der efter bare fem minutter scorede til 1-0, men Bayern vendte tingene rundt og i sidste ende blev det lidt af en mareridtskamp for Brandt, der endte med at blive skiftet ud på grund af en hovedskade.

Offensivspilleren stødte hovedet sammen med Dayot Upamecano, og Marco Rose meddeler forud for Champions League-opgøret tirsdag mod Besiktas, at Brandt er ude af opgøret, men at tyskeren ellers har det okay.

- Julian Brandt har det overordnet set fint, jeg snakkede i telefon med ham. Han gav positive signaler.

- Der er fortsat et par tests, han skal igennem, så vi kan være sikre i forbindelse med hovedskaden. I morgen (tirsdag i Champions League, red.) vil han helt sikkert ikke være med. Lørdag (i Bundesligaen, red.) må vi vente og se.

Dortmund spiller i weekenden mod Bochum på udebane, hvor Brandt måske kan være klar igen altså.

Men Rose har flere hovedbrud til de kommende kampe, da han også forklarede på pressemødet, at Erling Haaland, Emre Can, Mahmoud Dahoud og Raphael Guerreiro alle sammen må køres stille ind igen efter deres skader.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar