North American Soccer League -Brandvarm Enevoldsen rykker videre i USA
Foto: Orange County SC
2019-12-21 07:00:02
Foto: Orange County SC

Brandvarm Enevoldsen rykker videre i USA

Thomas Enevoldsen har afvist at forhandle med Sacramento og har i stedet lavet en aftale med en anden topklub i USL's vestlige pulje. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere AaB-profil Thomas Enevoldsen drog for to år siden til USA, hvor han siden har været en kæmpe profil i USL - det næstbedste niveau. 

Enevoldsen bombede for Orange County i 2018, havde et mindre godt halvår i Indy Eleven i første del af 2019 og genfandt storformen i Sacramento i efteråret. 

Men trods ti scoringer og fire assists i 15 kampe valgte Sacramento ikke at udnytte sin option. De ville gerne forhandle om en forringet kontrakt, men 32-årige Enevoldsen sagde fra.

- Sacramento havde en option, men klubben mente, at min kontrakt var for dyr, så der kommer jeg ikke til at fortsætte, siger Enevoldsen til bold.dk og fortsætter:

- Jeg scorede 10 mål i 15 kampe, og vi nåede til tredje runde i playoff, så jeg kan ikke rigtigt se, hvad jeg kunne have gjort mere, hvis de skulle have udnyttet optionen.

Enevoldsen har efter 36 mål og 16 assists i 74 kampe i løbet af to sæsoner et stort navn i USL, og han har da også allerede lavet en aftale med ny ny klub. 

- Jeg tror, det bliver offentliggjort i løbet af den næste uges tid, siger Enevoldsen uden at ville afsløre navnet på sin kommende arbejdsgiver.

Han afslører dog over for bold.dk, at det er en af topklubberne fra USL's vestlige række, og han har denne gang lavet en toårig aftale.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce