Luk

Brandvarm Svendsen blev OB-helt på ny

| Superligaen | 20 kommentarer
Thychosen om måldebut: Jeg er jo tidligere angriber - ved godt hvor den skal lægges hen
Debutmål, mulig dommerbrøler og langskud giver FCN 3 point mod OB - se det hele her
'En sukkerfod af en højreskøjte!': Damsgaard cementerer FCN-sejr med mål fra egen banehalvdel
Emil Riis gør det igen: Skubber bolden forbi FCK'er med hånden - men brænder på det skammeligste
Efter hav af brændte chancer: Wind fremprovokerer selvmål mod Randers - se det hele her
Brandvarm Svendsen blev OB-helt på ny
Foto: Getty Images

For anden kamp i streg blev Sander Svendsen matchvinder for OB, der fredag aften besejrede Randers med 1-0 på hjemmebane.

Både OB og Randers gik ind til fredagens møde på Nature Energy Park med en frisk sejr i bagagen.

OB-træner Jakob Michelsen havde to ændringer i sin startopstilling, hvilket betød, at Oliver Lund og Mathias Greve afløste Jacob Barrett Laursen og Jens Jakob Thomasen.

Hos Randers var Mathias Nielsen eneste ændring i forhold til 3-1-sejren over FC Nordsjælland i sidste spillerunde.

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, og allerede efter to minutter sendte Ryan Johnson Laursen bolden via Patrik Carlgrens fod på ydersiden af stolpen.

To minutter senere var Emil Riis tæt på at udnytte en stor fejl af Jeppe Tverskov, men OB-stopperen slap med skrækken.

Herefter fortsatte kampen med at bølge frem og tilbage, og særligt Randers kom frem til mange afslutninger, men hovedparten af dem savnede kvalitet.

Den brandvarme OB-angriber Sander Svendsen var tæt på et drømmemål med tre minutter til pause, men Carlgren i Randers-målet hev en klasseredning ud af ærmet.

Derfor stod der 0-0 på måltavlen ved halvleg, men det blev der lavet om på fire minutter efter pausen.

Her straffede OB nemlig en fejl i Randers-defensiven, da Bashkim Kadrii fandt Sander Svendsen midt for mål, og så scorede nordmanden sit fjerde mål i Superligaen.

Indskiftede Moses Opondo var nærgående med knap 20 minutter igen, men Randers-defensiven fik afværget.

Randers-angriberen Marvin Egho headede på overliggeren med fem minutter igen, men heldet var med OB. Der blev i øvrigt dømt frispark mod kronjyderne i situationen.

Randers forsøgte at fremtvinge en udligning, men det lykkedes aldrig, og derfor blev Sander Svendsen matchvinder i en 1-0-sejr for anden uge i træk.


Af Martin Schmidt

20 kommentarer

LaksenRFC 21:54          
Faktisk en fin kamp også af RFC. Det undrer mig ikke, at det var en personlig fejl, der skulle afgøre det. Men hold da op, der skal øves afslutninger. Hvis RFC kan spille som de sidste 30 min af 2. Halvleg, så skal vi kigge opad
MVM 21:54          
Sådan OB! Spillet kører ikke 100% men det sejre der tæller
Triple I 21:54          
Som fan er jeg godt glad for den her sejr og også den i sidste uge. Det er ikke specielt kønne sejre, men vi har alligevel klassen/heldet til det. Med det sagt, så har det også været to ineffektive hold vi har mødt, hvilket for os har kastet to clean sheets af sig. Skal dog heller ikke glemme at give credit til Oliver i målet.
lfc_ob 21:56          
Sådan Striwerne!!! Og Liverpool fører 4 - 0 ved pausen!
blues-4-ever 21:56          
Præcis som jeg sagde, da de signede ham (SS10). Der var en del, der var skeptiske, da jeg skrev, at jeg godt kunne se ham lave en Berglund-entre i superligaen. Jeg ser visse lighedspunkter mellem ham og Aguero (angriber fra Manchester City). Hurtig, klog, god teknik, godt spark og ikke mindst meget kølig. Han er nu nummer to på topscorerlisten (kun overgået af Jonas Wind fra FCK).
JG-FCN 22:05          
Tænk at FCN tabte til Randers... Kan stadig ikke komme mig over det haha.
Ertugrul 22:17          
Stærkt, at vi vandt, for det var rimelig heldigt at bolden blev sparket ind i Kadrii - der spændte Randers ben for sig selv. De havde ellers overtaget i sidste halvdel af 1 halvleg og kom godt ud efter pausen. Set over hele kampen var en sejr dog fair nok. Det er pudsigt (og skønt) hvordan vi er gået fra at have været et af de mest uskarpe hold i landet i de sidste par sæsoner, til at være effektive og kyniske. Noget af det må utvivlsomt tilskrives vores nye angriber!
Mandag 19. august