Luk

Brandvarm United-kant med perle i Wales-sejr

| Venskabskampe | 2 kommentarer
Brandvarm United-kant med perle i Wales-sejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Manchester United - FC Astana
Europa League Gruppe L (19/09)
bet365 1,20 6,50 15,00
NordicBet 1,24 6,70 13,00
Oddset 1,22 6,50 12,50

Manchester United-spilleren Daniel James, som har scoret fire kasser i Premier League hidtil i sæsonen, scorede mandag kampens enlige mål i Wales' 1-0-testsejr over Hviderusland.

Daniel James har været brandvarm foran kassen siden sit skifte fra Swansea til Manchester United, og den unge kantspiller holder gløderne i gang på landsholdet.

Mandag aften scorede han det første mål, da Wales mødte Hviderusland i en testkamp.

Efter 17 minutter slog waliserne kontra. Jonny Williams drev bolden frem, inden han spillede den kort til venstre, hvor Daniel James altså var løbet med frem.

I en position på kanten af feltet besluttede han at afslutte, og det gjorde han godt. Et formidabelt udført spark udplacerede Maksim Plotnikov i det hviderussiske mål.

Fem minutter efter pausen blev målscorer Daniel James pillet ud og erstattet af Gareth Bale.

Real Madrid-spilleren, som må siges at være i vælten på grund af sit lidt ambivalente forhold til sin arbejdsgiver, kunne dog ikke gøre alverden ved sagerne.

Opgøret endte med en smal 1-0-sejr på mål af den brandvarme Manchester United-kantspiller Daniel James, som altså nu kan vende hjem til sin klub med endnu mere selvtillid på kontoen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

2 kommentarer

Ignorado 23:40          
Han har stadig nogle ting som skal justeres, men han bliver vild.
AHUJ 23:53          
Manchester United-spilleren Daniel James, som har scoret fire kasser i Premier League hidtil i sæsonen
Tre*
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september