Luk

Brandvarme Gytkjær vil fortsætte vild stime

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Danmark - Luxembourg
Venskabskamp (15/10)
NordicBet 1,04 10,50 40,00
Oddset 1,03 10,00 23,00

Christian Gytkjær er mødt ind i landsholdslejren med stor selvtillid, efter han har vist forrygende målform de seneste uger for Lech Poznan. 

I Christian Gytkjær har landstræner Åge Hareide udtaget en mand i målform til de kommende landskampe mod Schweiz og Luxembourg.

Lech Poznan-angriberen står noteret for otte mål i ti kampe i denne sæson og har scoret mål for hvert 100. minut, han har været på banen i denne sæson for sin polske klub.

Da Gytkjær scorede i weekendens 4-0-sejr over Wisla Krakow blev han samtidig den mest scorende udlænding i Lech Poznans historie, så det er en mand med selvtillid, der er mødt ind i landsholdslejren.

- Jeg vidste godt, at jeg var godt deroppe af, og det er da en fed rekord at få, siger Gytkjær til bold.dk.

- Det er ikke noget, jeg som sådan har haft som målsætning, men det er et tydeligt et bevis på, at jeg har gjort det godt i klubben, siger angriberen, som altså er kommet godt i gang med den nye sæson, efter sidste sæson var en skuffelse for både ham selv og klubben:

- Sidste sæson var noget bæ rent ud sagt, og mens denne sæson har været bedre, og vi er nogenlunde med, er det selvfølgelig dejligt at vise, at jeg stadig kan score mål. Det er jo også derfor, jeg er med her på landsholdet.

- Det er et klap på skulderen, hver gang jeg er med. Det er det største, man kan være med til som dansk fodboldspiller, og jeg kommer hertil med selvtillid.

-  Jeg er varm for tiden, og en af grundene til, at jeg er med her, er jo også, at jeg kan score mål, og det jeg kan forhåbentlig bidrage med i de kommende kampe,  siger Gytkjær til bold.dk. 

Mens Gytkjær har scoret mål for hvert 100. minut, han har været på banen for Lech Poznan i denne sæson, har han været endnu skarpere for Danmark i EM-kvalifikationen i 2019.

I landsholdsregi har han således scoret tre mål på 133 minutters spilletid, altså en scoring for hvert godt 44. minut i denne EM-kvalifikation.


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 13. oktober