2021-10-02 20:23:06

Brandvarme Nkunku med to mål i Leipzig-sejr

Christopher Nkunku lavede to mål i RB Leipzigs 3-0-sejr på hjemmebane over Bochum. Yussuf Poulsen spillede fra start og fik 70 minutter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 7. runde

FT

RBL

3 - 0

BOC

69'
10
André Silva
Mål
73'
20
Christopher Nkunku
Mål
78'
30
Christopher Nkunku
Mål

Lørdag var Bundesligafodbolden godt i gang og den sene kamp stod RB Leipzig og Bochum så for.

RB Leipzig var på hjemmebane og havde inden kampen brug for en sejr, da de kun havde samlet syv point sammen inden Bochum-kampen. Gæsterne trængte dog også til point, da de lå næstsidst inden opgøret med fire point.

Danske Yussuf Poulsen startede på banen for hjemmeholdet til fordel for sommerindkøbet Andre Silva, og danskeren kom også i første halvleg frem til et par gode chancer.

Først var han frit igennem til skud inde i Bochums målfelt, men her blev han stoppet af en fodparade fra Manuel Riemann i Bochum-målet. Efterfølgende havde han så en hovedstødsmulighed, men her ramte den danske angriber ikke målet.

Derfor endte første halvleg også målløst trods et overtag i både boldbesiddelse og chancer til hjemmeholdet.

Efter pausen fortsatte hjemmeholdet ufortrødent deres pres mod et godt kæmpende Bochum-mandskab, som gjorde det svært for favoritterne fra Leipzig at skabe de store chancer, så det var desværre først, da Poulsen havde forladt banen efter 70 minutter, at målene kom.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Brandvarme Nkunku med to mål i Leipzig-sejr
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

De kom til gengæld prompte for bare et minut efter sin indskiftning kom portugisiske Andre Silva på tavlen til 1-0. Et hjørnespark fra en anden indskifter i Dominik Szoboszlai fandt den farlige angriber, og hans forsøg kunne ikke holdes ude af målet af Riemann.

Kort efter gav Leipzig det også til 2-0 ved brandvarme Christopher Nkunku, som blev spillet i dybden af Silva, og her chippede Nkunku den elegant ind over Riemann.

Trods det sene føringsmål var hjemmeholdet kommet i gang, og nu flød målene for dem. 3-0 blev det nemlig med ti minutter tilbage af kampen – igen ved Nkunku og igen ved et lob. Denne gang kom dybdebolden dog fra Josko Gvardiol.

Dermed var 0-0 efter 70 minutter vendt til 3-0 på ti minutter, og det kom Bochum ikke tilbage fra.

3-0 endte opgøret og RB Leipzig lægger sig efter kampen ind på en syvendeplads i tabellen med ti point. Bochum bliver fortsat på deres næstsidsteplads.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 7. runde

FT

RBL

3 - 0

BOC

69'
10
André Silva
Mål
73'
20
Christopher Nkunku
Mål
78'
30
Christopher Nkunku
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce