LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Brandvarme Skov Olsen bankede FCN til sejr

| Superligaen | 13 kommentarer
Highlights: Store Sabbi-chancer i Hobro og Sønderjyskes remis
Carsten V. Jensen om Kasper Hjulmands kontraktsituation: Kasper er vores førsteprioritet
Andreas Skov Olsen: Det var vigtigt at få brudt den dårlige stime
Highlights: Flot Andreas Skov Olsen-scoring sikrede Nordsjælland alle tre point i slutminutterne
Simon Poulsen: Vi mangler skarphed i begge felter
Brandvarme Skov Olsen bankede FCN til sejr
Foto: Getty Images
Andreas Skov Olsen scorede sit 10. og 11. sæsonmål i Superligaen, da FC Nordsjælland søndag slog SønderjyskE med 2-1.

Hverken SønderjyskE eller FC Nordsjælland har været flittige til at hive sejre på kontoen i det seneste stykke tid, og derfor var det selvsagt en vigtig kamp, de to hold gik ind til søndag middag.

Sydbank Park i Haderslev dannede rammen om opgøret, som i første halvleg var særdeles lige.

SønderjyskE kom i kampens indledning frem til sine muligheder på dødbolde, mens FC Nordsjælland jævnligt satte nogle hurtige angreb sammen. Ingen af mandskaberne fik dog for alvor noget ud af det.

Først efter knap en halv time gik der hul på bylden.

Karlo Bartolec tog et træk ind i banen fra højresiden, og lagde den til rette for Andreas Skov Olsen, der i udkanten af feltet var helt fri.

Den unge angriber tøvede ikke, og med et fladt spark hamrede han bolden i netmaskerne til 1-0. Det var Andreas Skov Olsens tiende Superliga-kasse i denne sæson.

SønderjyskE satte sig derefter på spillet, mens FCN måtte fokusere på at forsvare. Viktor Nelsson gik forrest, og han måtte efter 38 minutter ned og bide i græsset - men blev på banen.

1-0-føringen til FC Nordsjælland holdt indtil pausefløjt, men SønderjyskE slog tilbage kort inde i anden halvleg.

Efter 52 minutter blev bolden banket højt ind i FCN-feltet, og der dukkede Eggert Jonsson op og stangede bolden forbi Nicolai Larsen, som ikke nåede at reagere på hovedstødet - 1-1.

Kort efter udligningen måtte Alexander Bah, som havde spillet en god kamp, bæres fra banen med noget, der godt kunne ligne en slem skade.

Efter 67 minutter var Karlo Bartolec tæt på at score et flot mål, da han sendte bolden af sted mod hjørnet - men bolden endte med at stryge snert forbi Sebastian Mielitz' mål.

FC Nordsjælland spillede generelt godt i denne periode, og efter 77 minutter var Godsway Donyoh lige ved at overliste Mielitz med en flad afslutning fra den ene side af feltet - men det lykkedes ikke.

Efter 86 minutter fik Andreas Skov Olsen en kæmpe chancer. Den unge angriber slap helt fri igennem, men hans afslutning strøg langt over mål.

Kort efter fik Andreas Skov Olsen dog chancen igen - og denne gang gik det bedre. Efter et kort træk til sin egen venstreside krøllede den unge angriber bolden op i det lange hjørne, og så vandt FC Nordsjælland med 2-1.


Stream SønderjyskE – FC København på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

13 kommentarer

Foggy 13:56          
Fortjent sejr til FCN.

SE gør klogt i at skifte Nørgaard ud i vinterpausen.
FRC 13:57          
Hold nu kæft vi er ringe. Som vi spiller nu, skal vi være heldige med overlevelse.
Schelden 13:57          
Dét forsvarsspil, SønderjyskE leverede ved 1-2 målet, var decideret katastofalt.

I en så vigtig kamp, må man simpelthen ikke være så sløve.
SuperSE 14:01          
Fortjent sejr til FCN, de ville det ganske enkelt mere. Det er utroligt at vi endnu en gang levere en forfærdelig præstation uden fight og vilje. Alt for mange dumme boldtab, clearinger og generelt dumme beslutninger. Alarmerende hvor tandløse vi er i offensiven efter Bah må udskiftes. Han er den eneste på holdet, der har noget gennemslagskraft og gennembrudsstyrke. Præstationen i dag må vise for Haysen og Nørgaard, at der skal offensive forstærkninger til klubben, som kan skabe chancer.
Lieder burde bænkes. Han brænder for meget, og falder alt for ofte ud af kampene. Helt uforståeligt at Hvilsom kamp efter kamp skal se til fra bænken.
FC Nordsjælland 14:03          
Dejligt at se, at FCN kan vinde på andet end plastic.

Det pyntede ikke så lidt, at holdet spillede 3-4-3 fra start og havde Mini tilbage i start-11´eren.

Omende det ikke ligefrem var spil til en medaljeplacering, så var der fremgang over hele linien og på stort set alle parametre, hvilket bringer noget håb ind i forhold til de sidste kampe inden vinterpausen.
MNH 14:06          
Vild udvikling Skov Olsen er inde i.

Kan et salg allerede til vinter komme på tale, måske?
Nm90 14:47          
MNH, tænker et salg er realistisk, rivende udvikling og virker utrolig moden i sit spil.
Kunne godt se ham i FCK med en stærk angriber ved siden af sig..
Søndag 16. december
Lørdag 15. december