Luk

Brasiliansk back presser sig på i FCM

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hobro - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (21/02)
bet365 8,00 4,50 1,40
NordicBet 7,90 4,65 1,40
Oddset 8,35 4,60 1,40
YouBet 7,75 4,85 1,42

Brasilianske Paulinho ser ud til at starte foråret som venstreback hos FC Midtjylland, men Marc Dal Hende er også ved at være i omdrejninger.

FC Midtjylland spillede det meste af sit efterår med den unge Nikolas Dyhr som førstevalg på venstreback, men det ser ud til at have ændret sig i løbet af vinterens opstart.

Brasilianske Paulinho er således blevet foretrukket i flere testkampe – blandt andet mod Hammarby og i generalprøven mod Jiangsu Suning.

Det står i skarp kontrast til efteråret, hvor 25-årige Paulinho fik sæsonens første to kampe – som venstre wingback i den daværende 3-4-3-formation – men siden varmede bænk, inden han spillede højreback i efterårets sidste kamp.

Er Paulinho opstartens helt store vinder i FC Midtjylland?

- Det er helt op til jer i medierne at komme prædikater som den på, men som alle andre har han haft en god opstart. Han har måske trykket lidt mere på og er kommet med lidt ekstra, og derfor har han også spillet lidt mere end i efteråret.

- Han pressede sig allerede på i sidste del af efteråret og har nu spillet nogle okay kampe i opstarten, så han er selvfølgelig kommet tættere på, og der er heldigvis en stærk konkurrence på venstrebacken, siger FCM-træner Brian Priske til bold.dk og fortsætter om Paulinhos fremgang:

- Han har i flere faser af spillet vist nogen af de kvaliteter, som vi hentede ham ind på, og nu er det op til ham at fastholde det udtryk og den kvalitet i spillet. Derefter må vi i staben vurdere, hvem der skal spille.

Dal Hende er på rette vej

29-årige Dal Hende er også på rette vej, beretter FCM-træneren.

- Marc er godt på vej tilbage, og lige nu tegner det rigtigt godt. Vi er selvfølgelig opmærksomme på ham, men han har trænet fuldt ud i et par uger efterhånden, siger Priske.

18-årige Nikolas Dyhr spillede onsdag 120 minutter, da FC Midtjyllands U19-hold slog Lille ud af Youth League efter en straffesparks-konkurrence.

Dreyer og Vibe er faldet hurtigt til

Både Lasse Vibe og Anders Dreyer har markeret sig positivt i FC Midtjyllands opstart, og Priske er glade for de offensive tilføjelser til truppen. 

- De har haft hele opstarten med os, og det har været godt. De ved, hvordan vi gør tingene, hvordan vi spiller og træner. De er faldet hurtigt ind, og det har været fedt at se, siger Priske, der sidst i vinduet også fik tilført Dion Cools og Ronnie Schwartz:

- Det samme gælder egentligt også Ronnie og Dion, der på træningslejren fik muligheden for hurtigt at komme ind i gruppen, og det er altid det, vi håber på og søger efter, når vi forstærker truppen. At det er mennesker, der hurtigt kan tilpasse sit et nyt miljø. Jeg er supertilfreds.

Joel Andersson sidder umiddelbart tungt på jeres højreback, kan Dion Cools spille andre pladser også?

- Han kan spille andre postitioner, men der er ingen tvivl om, at han er hentet ind som højreback, så det er op til ham og Joel at sørge for, at den bedste mand spiller, siger Priske. 

FC Midtjylland tager mandag aften hul på sit forår, når Lyngby gæster Herning. 

Køb billetter til FC Midtjyllands kommende hjemmekampe her!


Af Mikael Blond
Fredag 21. februar
Torsdag 20. februar