Luk

Brekalo om Malmö-kamp: Bliver vanskeligt

| Europa League | 0 kommentarer
Brekalo om Malmö-kamp: Bliver vanskeligt
Foto: Getty Images

Josip Brekalo antager, at det bliver svært mod Malmö torsdag, når tyskerne gæster svenskerne torsdag om en plads i ottendedelsfinalerne i Europa League.

Wolfsburg vandt på hjemmebane over Jon Dahl Tomassons tropper fra Malmö i sidste uge med 2-1 i det første opgør i 1/16-finalerne i Europa League. 

Torsdag mødes de to mandskaber igen - denne gang i Malmø. 

Den kroatiske midtbanespiller hos Wolfsburg Josip Brekalo fortalte på onsdagens pressemøde, at der med stor sandsynlighed venter en svær opgave for tyskerne. 

- Jeg har hørt fra flere spillere, at der venter os en super atmosfære. Det adskiller sig fra land til land.

- Jeg antager derfor, at der er en masse atmosfære, og dermed bliver det også vanskeligt for os. I morgen er en vigtig kamp, og Malmös chancer øges ved at have tilskuerne i ryggen, siger den 21-årige midtbanespiller ifølge Fotbollskanalen. 

Brekalo siger, at Wolfsburg viste deres kvalitet i det første opgør, men opgøret i Sverige bliver noget helt andet.

- På hjemmebane viste vi, at vi var det bedste hold, men det vil være helt anderledes i morgen (torsdag, red.). Jeg ser meget frem til kampen og er meget glad for muligheden. 

Kampen mellem Malmö og Wolfsburg bliver sparket i gang torsdag klokken 18.55.

 


Af Anders Jensen
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april