Luk

Brent McGrath takker af: Jeg er mæt

| NordicBet Liga | 10 kommentarer
Brent McGrath takker af: Jeg er mæt
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Fredericia - Fremad Amager
NordicBet Liga (22/09)
Oddset 1,90 3,55 4,00

Det er en mæt Brent McGrath, der har besluttet at indstille karrieren. Han tager hjem til Australien og siger dermed farvel til landet, hvor han skabte sig en fodboldkarriere. Det fortæller han til jv.dk.

Brent McGrath var betragtet som et stort talent, da han som helt ung dukkede op i Brøndby. Det blev da også til mange kampe i gult og blåt, men det store gennembrud kom aldrig.

Derefter ventede et asiatisk eventyr, et imponerende ophold i FC Fredericia, et knap så lykkefuldt ophold i Esbjerg fB, og senest har han været i Kolding IF – og nu er det slut.

Den 28-årige angriber har besluttet at indstille karrieren og tager sin nye familie, kone og barn, med hjem til Australien.

- Jeg kom til Danmark, da jeg var 14 år. Sidste gang jeg holdt familiefødselsdag, var jeg 13 år gammel. Efter jeg er blevet far, så er der ting, som betyder mere for mig, siger McGrath til jv.dk.

- Jeg er mæt. Folk, der kommer til at læse det her, kommer nok også til at tænke, hvorfor stopper han nu? Men jeg har oplevet så meget i min karriere. Jeg har spillet på landsholdet, 8 år i Brøndby og 3 år i Esbjerg. Jeg er glad for det, jeg har opnået, siger han.

Brent McGrath fik ikke mange chancer i Kolding i denne sæson, men han slår fast, at de to parter skilles som venner.

I Danmark havde han størst succes hos FC Fredericia, hvor han i 2015/2016-sæsonen scorede 15 kasser og tiltrak sig Esbjergs opmærksomhed.

I Brøndby nåede han 47 kampe, fem kasser og fire assists.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 16. september