19
Brentford har haft succes med flere danske spillere, og nu har den engelske klub plukket endnu én med dansk pas.
Brentford bekræfter nemlig, at de har hentet AC Horsens-talentet Mads Bech til klubben, hvor han har underskrevet en fireårig aftale. Den 18-årige forsvarsspiller skal tørne ud for klubbens B-hold.
- Mads er en spiller, vi har fulgt i seks måneder, så jeg er meget tilfreds med, at vi formåede at lukke handlen, så han er her de næste fire år, siger Brentford-boss Robert Rowan til klubbens hjemmeside.
Mads Bech nåede 25 kampe for AC Horsens, hvor han noterede sig en enkelt scoring.


AC Horsens
Brentford
Championship































