Luk

Brentford genbruger PL-trøje i næste sæon

| Premier League | 9 kommentarer

Infoboks

Brentford - Watford
Premier League (10/12)
Oddset 2,10 3,55 3,35
bet365 2,05 3,50 3,60

Brentford vil benytte den samme spillertrøje i næste sæson, som er produceret til i år, både for at udvise bæredygtighed og for at tage hånd om fans, der ikke har råd til en ny trøje hvert år.

Premier League-klubberne tjener stort på at producere en ny spillertrøje hver sæson, men den trend gør Brentford nu op med.

Brentford, der er i Premier League for første gang nogensinde i denne sæson, har således besluttet at genbruge den historiske spillertrøje i næste sæson.

Det gør klubben, dels for at tilgodese de fans, der ikke har råd til de dyre trøjer hvert år, dels af miljømæssige hensyn.

- Respekt, progressivitet og sammenhold er vores tre kerneværdier i Brentford, som mange af vores fans ved, siger administrerende direktør, Jon Varney.

- Vi tror også på, at fodbold skal være økonomisk overkommeligt for vores fans, og vi er opmærksomme på, at sporten skal have mere fokus på bæredygtighed.

- Derfor stod alle i klubben fuldt ud bag ideen, da vi kom på den.

Brentford ligger aktuelt nummer 14 i Premier League.


Af Sara Margren
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december