Luk

Brentford køber iransk landsholdsspiller fri

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Brentford - Wolverhampton
Premier League (22/01)
Oddset 3,10 2,95 2,55
bet365 3,00 3,10 2,45

Brentford har købt sin iranske midtbanespiller Saman Ghoddos fri fra kontrakten i franske SC Amiens. Han har været lejet siden september.

Championship-klubben Brentford lejede i september den iranske landsholdsspiller Saman Ghoddos i den franske klub SC Amiens.

Den aftale er torsdag blevet gjort permanent, oplyser Brentford, som altså har købt den 27-årige offensivspiller fri af sin kontrakt og udstyret ham med en aftale, som løber til sommeren 2023 med option på yderligere et år.

Ghoddos er født i Malmö og har spillet for flere svenske klubber, inden han i 2018 rykkede til fransk fodbold.

Ghoddos har spillet 19 kampe, scoret et mål og lavet to oplæg for Brentford i denne sæson.

På det iranske landshold er det indtil videre blevet til 21 kampe og to mål.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 19. januar