Luk

Brentford køber ung og arbejdsom kantspiller

| Championship | 0 kommentarer
Fire danskere i aktion da Brentford vandt svær udebanekamp - se målet her
Frank og co. blev sænket af danskerscoring - Se det fremragende hovedstødsmål her
Kristian P. sænker Franks Brentford: Se den flotte dansker-scoring her
Brentford køber ung og arbejdsom kantspiller
Foto: Getty Images

Thomas Frank og Brentford har forstærket sig med den 19-årige franske offensivspiller Bryan Mbeumo, der skifter fra ES Troyes AC i den næstbedste franske liga.

Brentford fik ikke gang i målscoringen, da holdet i weekenden åbnede sæsonen i Championship med et 0-1-nederlag til Birmingham.

Nu er der måske hjælp at hente, da klubben har sikret sig den 19-årige franske offensivspiller Bryan Mbeumo, som skifter til klubben på en femårig aftale. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Mbeumo skifter fra den næstbedste franske liga, hvor han sidste sæson spillede 35 kampe og scorede ti mål.

Han har også haft gang i målscoringen i denne sæson, da han har nået at score et mål i Troyes' to første kampe.

Tilgangen glæder Thomas Frank sig over, da den 19-årige franskmand passer perfekt ind i klubbens filosofi.

- Bryan er præcist den type spiller, vi ønsker i Brentfod. Han er hurtig, direkte, kan sætte spillere i en mod en-dueller, komme sent i boksen og han kan score mål. Det er også stærkt, at han arbejder hårdt, når han ikke har bolden, siger den danske træner til klubbens hjemmeside.

Thomas Frank understreger, at Brentford må være tålmodige med den unge spiller, men forventer at Mbeumo kan tage yderligere skridt i Championship.

Mbeumo har spillet tre ungdomslandskampe for Frankrig.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august