Luk

Brentford kunne ikke nedbryde Middlesbrough

| Championship | 3 kommentarer

Brentford kunne ikke få netmaskerne til at blafre, da de spillede 0-0 mod Middlesbrough. Hverken Kristian Pedersen eller Philip Billing var med, da Bournemouth slog Birming med 3-1. 

Thomas Frank havde valgt at starte med Mads Bech Sørensen, Henrik Dalsgaard og Mathias Jensen, da Brentford lørdag havde Middlesbrough på besøg.

Det betød, at Emiliano Marcondes startede på bænken, mens Christian Nørgaard og Mads Roerslev fortsat er ude med skader.

Kampen startede uden de store chancer til de to mandskaber. Joshua Da Silva forsøgte sig fra kanten af feltet, men bolden strøg forbi kassen.

Efter en halv time fandt Mathias Jensen sin spanske holdkammerat Sergio Canos, der forsøgte sig med en førstegangsafslutning, men ikke yderligt nok til at volde keeperen de store problemer.

Fire minutter før pausen dirigerede Mads Bech Sørensen bolden over til Ivan Toney efter en dødbold, og han sendte bolden mod mål, men afslutningen blev blokeret.

Dermed gik de to hold til pause uden scoringer.

Et kvarter inde i anden halvleg kom Henrik Dalsgaard til en stor chance, da en løs bold faldt til ham efter en dødbold, men danskeren sparkede i sidenettet.

Syv minutter senere kom gæsternes Hayden Coulson til en afslutning på kanten af feltet, efter Marcus Tavernier havde lagt den til rette for ham, men han bankede bolden et godt stykke forbi Brentford-målet.

Ti minutter før tid fik Mads Bech Sørensen alletiders mulighed for at sikre Thomas Franks tropper fuld valuta fra opgøret, da Dalsgaard dæmpede et hjørnespark med hovedet end i fødderne på Bech Sørensen, men hans afslutning røg et pænt stykke over mål.

Dermed endte det hele uden scoringer og med et point til hvert mandskab.

Dermed indtager Brentford 11. pladsen med 16 point.

I Birmingham var Bournemouth på besøg i et opgør, hvor både Kristian Pedersen og Philip Billing sad helt uden for truppen for deres respektive mandskaber.

Her trak gæsterne sig sejrrigt ud af opgøret efter at have bragt sig foran med 3-0 efter 50 minutter.

Birmingham fik reduceret, men det endte med tre point og en 3-1-sejr til Bournemouth.


Af Andreas Roesen
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar