Luk

Brentford-profil vil spille for Malmö igen

| Premier League | 7 kommentarer

Infoboks

Brentford - Leicester
Premier League (24/10)
Oddset 2,60 3,35 2,70
bet365 2,60 3,30 2,75

Pontus Janssons kontrakt med Brentford udløber til næste sommer, og den svenske stopper vil meget gerne hjem til Malmö FF, imens han stadig kan præstere på et højt niveau.

Pontus Jansson har været en vigtig del af Brentford-eventyret, da han var med til at få klubben op i Premier League, hvor Thomas Frank og co. har fået en fremragende start.

Her er det nemlig blevet til 12 point i syv kampe, som giver Brentford en syvendeplads i Premier League.

Janssons tid i klubben er dog snart forbi, da kontrakten med Brentford udløber til næste sommer, og dermed kan han meget vel vende hjem til Sverige for at spille for Malmö FF.

- En dag vil jeg gerne spille for Malmö FF. Det eneste løfte, jeg har givet, da jeg talte med Daniel Andersson (sportsdirektør, red.) og Andreas Georgson (sportschef, red.), er, at når jeg kommer, vil jeg præstere på det højeste niveau. 

- Jeg kommer ikke hjem for at runde af. Det lyder måske som en kliché, men det er virkelig sådan, det er. Så må vi se, hvornår det er, men jeg bliver nok yngre end 35 år, det kan jeg næsten garantere, udtaler Pontus Jansson ifølge Aftonbladet.

30-årige Pontus Jansson fik sin fodboldopdragelse i den svenske klub, hvor han tilbage i 2014 skiftede til Torino.


Af Raymund Nelausen
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober