Luk

Brentford-svensker: Vi lærte meget sidste år

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Swansea - Brentford
Championship (27/01)
Oddset 2,80 3,20 2,55
bet365 2,80 3,25 2,55

Brentfords Pontus Jansson mener, at sidste sæsons erfaringer kan blive afgørende for Brentfords kamp om oprykning til Premier League i denne sæson.

Brentford missede lige nøjagtigt oprykning til Premier League i sommer efter en flot sæson, hvor holdet længe lå lunt i svinget til de direkte oprykningspladser.

De endte dog i playoff, hvor de tabte finalen til Fulham, og dermed stod den stadig på Championship-bold for Thomas Frank og Co., da den nye sæson startede i september.

I den nye sæson er målet dog klart, fortæller Brentfords svenske midtstopper Pontus Jansson. Brentford skal rykke op.

- Alle lærte meget sidste år. Vi har et ret ungt hold, men alle er nu en sæson ældre, og alle har viljen til at rykke op i år. Der er lang vej endnu, men forhåbentlig kan vi gøre det lidt lettere for os selv i denne sæson. Jeg tror meget på dette hold, vi kommer kun til at blive bedre, siger han til Sky Sports.

Brentford har ikke fået den start, holdet havde drømt om, da det kun er blevet til fem sejre i de første tretten kampe, hvilket rækker til en foreløbig niendeplads.

I de sidste fem kampe har Brentford dog kun lukket et enkelt mål ind, og Jansson er da også helt rolig i forhold til at være med i toppen, når det hele skal afgøres.

- Vores erfaring giver os ro. Der er kun seks point op, og der er noget nær 250 kampe tilbage. Der er mange point at spille om, så vi er helt rolige. Vi er godt kørende lige nu både offensivt og defensivt, så det skal vi bare bygge videre på, siger han.

Brentford spiller fredag aften på hjemmebane mod Queens Park Rangers. Kampen starter klokken 20.45.

 


Af Jonas Nielsen
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar