Luk

Brexit besværliggør Premier League-indkøb

| Premier League | 10 kommentarer

Infoboks

Et nyt pointsystem skal være med til at afgøre, om spillere kan opnå tilladelse til at skifte til engelsk fodbold, når Brexit træder i kraft fra det nye år.

I 2016 stemte briterne sig ud af EU, og siden da har der været massive forhandlinger om skilsmissen. 

Det gælder også for fodbolden, hvor arbejdstilladelsen for europæiske fodboldspillere nu har været til debat. Den frie bevægelighed på arbejde eksisterer nemlig fra det nye år ikke på samme vis, når Storbritannien officielt træder ud af EU. 

Nu er FA, Premier League og EFL nået frem til en aftale, der fra det nye år skal være med til at afgøre, om en spiller kan få spillertilladelse, når han skifter fra et EU-land. 

Pointsystemet, der skal afgøre det, hedder GBE, og det giver point på baggrund af tre kriterier:

- Antallet af senior- og ungdomslandskampe.
- Kvaliteten af den sælgende klub baseret på den liga, de spiller i, deres ligaposition samt hvordan de har klaret sig i de kontinentale turneringer.
- Antal klubkampe baseret på spilleminutter i hjemlige og kontinentale turneringer. 

Hvis en spiller opnår det krævede antal point, så vil de automatisk få stemplet som GBE, hvilket vil tillade dem at spille for en engelsk klub. Hvis de lige akkurat ikke opnår det krævede antal point, vil et panel vurdere, om tilladelsen gives alligevel. 

Det skriver Premier League på deres hjemmeside. De oplyser ikke, hvor mange point det kræver, eller hvordan pointene mere specifikt tildeles. 

Begrænsninger for unge spillere

Derudover kommer de nye regler til at betyde, at der er begrænsninger på, hvor mange unge spillere de engelske klubber kan hente til fra udlandet. 

I det kommende transfervindue i januar må klubberne maksimalt hente tre spillere under 21 år. Fremadrettet bliver det antal seks pr. sæson.

Derudover bliver det ulovligt at hente spillere, der er under 18 år og som kommer fra udlandet. 

Alle de ovenstående regler træder i kraft fra 1. januar 2021.

Du kan læse hele Premier Leagues udtalelse HER.


Af Andreas Roesen
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar