Luk

Brillante Bamford bankede Aston Villa

| bold.nyt | 19 kommentarer

Patrick Bamford blev den store helt fredag aften, da han med et smukt hattrick sikrede Leeds en 3-0-sejr over Aston Villa på udebane i Premier League.

Aston Villa har vist fremragende takter i denne sæson, hvor de har vundet de første fire kampe deriblandt 7-2-sejren over de forsvarende mestre Liverpool.

Fredag aften skulle de forsøge at vinde nummer fem i træk, da de tog imod oprykkerne fra Leeds United.

Leeds lå før kampen nummer ti efter en fornuftig start på sæsonen, og oprykkerne skulle forsøge at få hul på den stærke Villa-defensiv.

Og det var et veloplagt oprykkerhold, der var kommet til Villa Park fredag aften. De viste stor gåpåmod i det offensive spil og fik sendt masser af afslutninger afsted mod Villa-målet. 

Hjemmeholdet var dog heller ikke uden muligheder i de første 45 minutter, men ingen af holdene havde den nødvendige skarphed, og derfor stod det 0-0 i pausen.

Jack Grealish kunne have bragt Aston Villa foran i begyndelsen af anden halvleg, da han tog et flot løb med bolden ind i feltet, hvor han med et par skudfinter fik hele Leeds-forsvaret til at lægge sig, men hans afslutning blev pareret af Illan Meslier.

Og så var det i stedet tid til et Patrick Bamford-show.

Efter 55 minutter spille Jack Harrison en bold i dybden til Rodrigo, og da Emiliano Martinez kun halvklarede spanierens afslutning, var Bamford klar på riposten, som han sikkert sparkede ind til 1-0.

Tolv minutter senere var angriberen igen på spil.

Han modtog bolden på kanten af Aston Villas felt, lavede en hurtig vending og satte bolden ind helt oppe i højre målhjørne uden chance for Martinez i Villa-målet. Et fantastisk mål og så stod det 2-0 til Leeds.

Bamford var dog ikke færdig med at lave flotte mål.

Kun syv minutter efter 2-0-målet, fik han serveret bolden i feltet af Helder Costa, og på trods af, at han var omringet af fire Villa-forsvarere, fik han taget et par snævre træk, før han følte bolden smukt over i det lange hjørne. 3-0 til Leeds med et kvarter tilbage af kampen.

Det kom Aston Villa sig aldrig over, og derfor kunne Leeds køre en 3-0-sejr hjem på en svær udebane. Imponerende, når man tænker på, at Aston Villa blot have lukket to mål ind i de første fire kampe - begge mod Liverpool.

Med sejren rykker Leeds op på tredjepladsen i Premier League før weekendens øvrige kampe, mens Aston Villa forbliver på andenpladsen.


Af Jonas Nielsen

19 kommentarer

Rødvinstud 22:59          
Bielsa er bare en genial træner. Chapeau til Leeds.
DaveEricGrohl 22:59          
Havde ikke forventet det efter at Kalvin røg ud med skade, det har ofte været vores kryptonit. Forventer dog stadig det betyder pointtab. Men flot sejr
Él Capitano 23:00          
Daaayum der fik de Bielsa maskinen at mærke ... klasse kamp af Bamford der lavede det ene lækre mål efter det andet !!
Crawleksperten 23:00          
Videre til næste kamp tak
ramelow 23:03          
I forhold til vores manglende Kalvin Phillips. Svaret er Klich! Genialt at Bielsa ikke tøver med Pascal struijk. Det ville ha´ kostet dyrt. MOT ALAW
pelorojo 23:04          
Så skal jeg lige love for, at vi kom ned på jorden!
Fin 1. halvleg, og det ville ha´ været interessant, hvis Grealish havde scoret på sin solotur, men derfra gik det helt galt. Forsvaret var for passive, men Bamford var godt nok også bare vild.
Jeg undrer mig over, at DS ikke skifter mere ud, når nu kampen reelt er tabt, og stort set hele holdet slår op i banen?
Leeds Utd. 23:04          
Det var en vigtig sejr! Flot, positiv og underholdende fodbold. Uden Phillips til at binde spillet sammen tog andre over, og kollektivet fungerede rent faktisk bedre end seneste kamp imod Wolves.
Det er en sand fornøjelse at være Leeds fan i denne tid.
Tirsdag 24. november