Luk

Brøndby-back: Kæmpe cadeau for systemskift

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Kevin Mensah giver stor cadeau til teamet omkring Brøndby, der har stået bag systemskiftet. Det sagde han efter søndagens sejr over Esbjerg til Eurosport.

Brøndby snuppede søndag en 2-1-sejr over Esbjerg, og serjen var den femte i streg for Niels Frederiksens tropper.

Brøndby-backen Kevin Mensah fortalte efter kampen, at den gode stime skyldes systemskiftet i Brøndby, der blandt andet er gået fra fire til fem forsvarere. Det sagde han til Eurosport.

- Det nye system har set rigtig fint ud. Vi får lukket af og laver ikke dumme fejl, som vi har gjort før. Kæmpe cadeau til teamet, der har set, at vi skulle have noget fornyelse. Det har vi hurtigt omstillet os på, og siden har vi ikke tabt en kamp, sagde Mensah efter kampen til Eurosport.

Han vurderede, at Brøndby i søndagens anden halvleg tillod for meget initiativ til sine gæster.

- Over hele kampen var det måske blandet. Vi står med tre point og har lagt frem sejre i streg nu, så det er fedt. Vi blev for tilbageholdende, og Esbjerg kom med et andet udtryk i anden halvleg, og det fik vi ikke omstillet os på.

Brøndby er med sin femte sejr i streg på tredjepladsen i 3F Superligaen.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 14. november