Luk

Brøndby-boss afviser: Ikke i dialog med Diks

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - AGF
Superligaen Grundspil (25/07)
Oddset 2,90 3,75 2,30
bet365 2,80 3,60 2,30

Kevin Diks har været sat i forbindelse med Brøndby, men Carsten V. Jensen siger, at klubben ikke er i dialog med den succesfulde AGF-lejesvend.

Alsidige Kevin Diks havde personligt en glimrende forårssæson for AGF, og det har angiveligt medført stor Superliga-interesse for den 24-årige hollænder.

B.T. har tidligere erfaret, at Brøndby har været i dialog med Fiorentina-ejede Diks, mens FC København også menes at jagte højrebacken, der også kan bruges andre steder på banen.

Spørger man i Brøndby, ser fodbolddirektør Carsten V. Jensen det ikke som specielt realistisk, at Kevin Diks ender på Vestegnen.

- Næ, det er det vel ikke. Nummer ét: så synes jeg, at vi er godt besat. Vi har altså et hold, som er blevet danske mestre, som på mange positioner er det hold, vi blev mestre med.

- Der er fine spillere derude, men helt konkret har vi ikke nogen dialog – heller ikke med ham, du nævner der, siger Carsten V. Jensen om Diks, der har et år tilbage af sin aftale i Fiorentina.

Et andet emne i Brøndby er den tidligere profil Daniel Wass, men at hente ham hjem kalder CV for vanskeligt, hvilket du kan læse nærmere om her.


Af Martin Schmidt

5 kommentarer

Fremad Amager på Landsholdet 15:38          
Nu blev bif jo ikke suverænt danske mestre, så et par forstærkninger ville nok ikke være helt dumt.
kampito 15:48          
Husk de har en målsætning om af ende i top 3 og det gjorde de suverænt med 13 point ned til AGF på 4 pladsen….
Brøndby og CV holder fast i deres strategi og deres lønstruktur, syntes det er rigtigt fornuftigt.
I øvrigt har CV jo et godt øje for hvad der rører sig i Europa, se bare Blas Riveros som formentlig bliver hvis ikke den bedste så i hvertfald blandt de tre bedste venstre backs i superligaen.
Han blev hentet for 500.000 kr. og er lønnet inden for strukturen i Brøndby..
For 1 1/2 år siden var Chelsea klar til at give 200 mill. for ham..
kampito 16:28          
Nej enig AGF fan, han er højest tænkeligt også uden for Brøndbys muligheder rent økonomisk.
Tror din egen klub er et godt bud, han har haft en god tid i klubben og AGF vil gerne tage et skridt mere mod toppen.
FCK bliver det ikke, de har to store kvalitetsspillere på samme plads..
Figumdik 06:08          
Spændende at se, hvilken form Blas R kommer tilbage i. En korsbåndsskade er en voldsom skade og nogle spillere kommer aldrig tilbage til fordums styrke efter en skade
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli