Luk

Brøndby-boss: Vi havde Marcondes i kikkerten

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Lyngby
Superligaen Grundspil (30/11)
Bet25 1,46 4,80 6,40
Oddset 1,45 4,60 7,00
bet365 1,44 4,75 6,50

Carsten V. Jensen havde kig på Emiliano Marcondes i transfervinduet, men Brøndby var ikke umiddelbart tæt på den nyslåede FC Midtjylland-spiller, vurderer fodbolddirektøren.

På transfervinduets sidste dag præsenterede FC Midtjylland offensiv forstærkning i form af Emiliano Marcondes, der kom til heden på en lejeaftale fra Brentford.

Inden Marcondes i januar 2018 skiftede til det engelske, var Brøndby interesserede i den daværende FC Nordsjælland-profil.

Denne sommer havde de blågule også kig på Marcondes, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

- Vi skal have haft en spiller som Marcondes i kikkerten. Alle danske klubber bliver nødt til at kigge på, hvad der er af muligheder i forhold til dygtige spillere, der er kommet afsted og på én eller anden måde har brug for en retur.

- Der skal man være opmærksom, og det var vi selvfølgelig også, siger CV til bold.dk.

Var der nogen form for dialog?

- Jamen der er jo egentlig ingen grund til at snakke om det nu, for han er havnet i Midtjylland, og jeg tror ikke, at vi var særlig tæt på, lyder det fra fodbolddirektøren.

Et okay transfervindue, men ikke mere end det
Brøndby har denne sommer hentet Tobias Børkeeiet, Sigurd Rosted, Michael Tørnes, Johan Larsson, Samuel Mraz og Andreas Maxsø til klubben.

Samtidig har klubben vinket farvel til spillere som Besar Halimi og Paulus Arajuuri, men CV er ikke ovenud begejstret for vinduet.

- Jeg vil sige, at vores transfervindue har været okay, for det kunne godt have været bedre. 

- Alt i alt er der sket nogle vigtige ting, og så er der ting, vi ikke er lykkes med, siger fodbolddirektøren og uddyber:

- Vi er for mange i truppen, og vi er ikke lykkes med at tynde lige ud i den. Jeg synes, der bliver for lang vej til spilletid for for mange spillere.

- Men når der skal laves en aftale omkring en spiller, skal der være tre til at danse, og det var har været muligheder, men vi må konstatere, at det ikke er lykkes i den grad, vi gerne ville, siger CV.

Carsten V. Jensen kom selv til Brøndby fra FC Nordsjælland i løbet af transfervinduet.


Af Martin Schmidt

11 kommentarer

puting kuneho 07:11          
Det var aldrig sket. Brentford og fcm har jo samme ejere. Tvivler på de vil være med til at forstærke Bif
FC Nordsjælland 07:24          
Jan Lauersen i FCN har udtalt at FCN forhandlede med Marcondes og, at det så ud til at han var ved at havne i FCN. Men så ændrede Brentford pludselig planer og det blev FCM i stedet.

Det lød som om at der var tale om et køb og ikke bare en lejeaftale i tilfældet FCN.
Duknukem 08:51          
Erceg og Gammelby burde have været afsted.
forza samp 08:55          
Det havde da os været fuldstændigt økonomisk uansvarligt hvis BIF havde hentet ham. Midtbanen er det sted de er bedst besat. De har et overflod af kvalitetsspillere på midtbanen.
The'Legend 08:55          
Det har helt sikkert været FCM´s beslutning, hvorvidt Marcondes skulle havne i BIF eller FCN. Nu ville de så selv have ham, så gjorde de det.
Bløde babser 09:10          
Det har helt sikkert været FCM´s beslutning, hvorvidt Marcondes skulle havne i BIF eller FCN. Nu ville de så selv have ham, så gjorde de det.
Rasmus Ankersen er vist bestyrelsesformand det ene sted og transferansvarlig det andet.
Så hvor FCM starter og Brentfort slutter på den front er vist ret flydende.
The'Legend 09:30          
Det er selvfølgelig klart, at kunne Marcones bruges i Brentford, så kom han jo nok ikke til FCM. Men eftersom man kiggede mod Danmark, så ville BIF jo aldrig kunne hente spilleren, hvis FCM synes det var dumt. Så er det egentligt irrelevant hvor tingene starter eller slutter.
Onsdag 25. november