Luk

Brøndby-chef: Drømmestart kan give os vinger

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

FC København - Brøndby IF 1-2
Superligaen Grundspil
12' 1-0 Kamil Wilczek
31' 1-1 Jesper Lindstrøm
90' 1-2 Mikael Uhre

Niels Frederiksen er lykkelig over Brøndbys start på sæsonen, og cheftræneren håber, at holdet kan ride videre på bølgen.

Blev fodboldkampe fløjtet af efter 90 minutter, ville Brøndby stå noteret for to point i 3F Superligaen, men heldigvis for de blågule er der noget, der hedder tillægstid.

Både i premieren mod FC Nordsjælland og i søndagens derby mod FC København har Brøndby scoret i overtiden, og derfor topper Niels Frederiksens mandskab rækken med seks point for to kampe.

Brøndby-træneren var ikke overraskende utrolig glad for den sene scoring og sejren over FCK.

- Det var en fantastisk afslutning, fuldstændig forrygende. Det er ikke så nemt at komme ind i Parken og vinde, og det er ikke noget, som vi har for vane at gøre så ofte. Hvis man tager de sidste mange år, har vi ikke vundet særlig meget herinde, så det var fantastisk.

- Jeg synes virkelig, at drengene lagde en masse energi i det. Det var bestemt ikke alt i vores spil, som vi var super tilfredse, og det var ikke alt, der lykkedes, men spillerne hang i, og når man gør det, så får man nogle muligheder til sidst.

- Så gælder det om at være skarp, og det var vi, så det var en fantastisk sejr og en fantastisk start på Superligaen, siger Niels Frederiksen og tilføjer:

- Vi kunne selvfølgelig ikke ønske os en bedre start rent pointmæssigt. Der er ting i vores spil, som vi har været rigtig tilfredse med, og så er der ting, som vi ikke har været tilfredse med. Men det er helt sikkert, at vi ikke kunne have ønsket os en bedre start.

- Når man har et hold, hvor der også er nogle unge spillere i blandt, så kan det jo nogle gange give vinger at få en god start, så det glæder vi os over, siger Brøndby-træneren.

Ikke fokus på Wilczek

Kamil Wilczek har været meget i fokus op til kampen og bragte også FCK tidligt foran, men om det var Wilczek eller en anden FCK'er, var fuldstændig lige meget for Niels Frederiksen.

- For at være helt ærlig er det ikke noget, der har bekymret mig, eller som jeg har brugt tid på. Jeg har godt vidst, at risikoen var der, men om det var Kamil eller en anden, der scorede, betyder ikke en klejne for mig.

- Det betyder noget, når FCK scorer, som jeg altid vil være irriteret over, men om det er Jonas Wind, Kamil eller Rasmus Falk, betyder ikke noget, siger Niels Frederiksen.

Brøndbys næste opgave i Superligaen er en hjemmekamp mod AC Horsens.


Af Martin Schmidt

10 kommentarer

Bangfire 19:09          
Vi skal helt sikkert nyde det lige nu, for det bliver stadig en kamp at komme med i top 6, set over en hel sæson, som jeg ser det.

Der var flere ting ved dagens kamp som skal gøres bedre. Men ift truppen får NF virkelig det bedste ud af BIF. Så fedt!
Mdeden 19:25          
Truppen bliver også ganske fint forstærket til næste runde
Roberto Pellegris 19:29          
Med den overskrift så må det snart hedde RB Brøndby.
jesperyellow 19:31          
Synes truppen er vildt spændende. Ingen spillede sig vel af holdet i dag og så kommer der 3 friske gutter ind og presset på i form af Maxsø, Corlu og Pavlovic. Jeg synes det bliver spændende st se hvem Corlu skal slå af- der er vel kun Vigen?
HGW 19:33          
Det giver i hvert fald mere arbejdsro, når resultaterne flasker sig. Og arbejdes, det skal der, for der var uhørt mange fejl igen i dag, men 6 pts er fantastisk.
beringer 21:22          
Vi skal helt sikkert nyde det lige nu, for det bliver stadig en kamp at komme med i top 6, set over en hel sæson, som jeg ser det
Fordelen i år, er jo netop at der er færre kampe i grundspillet, så det er jo tættere på, hver gang man har vundet en kamp..., ja der skal kæmpes og fightes, men det er der jo også blevet de andre år..., blot virker det til at der er lidt mere opportunisme med de mange spillere, end med flere af de lidt ældre spillere tidligere. De 4 færre kampe i grundspillet, betyder at det faktisk er dyrere at tabe enkelte kampe, så at have vundet de første to, og specielt på udebane mod FCK (som jeg gerne havde solgt for uafgjort inden kampen), så ser det godt ud...., men nej det er langt fra sikkert endnu..., der skal stadig kæmpes rø**n ud af bukserne...
Bangfire 21:54          
Unge spillere vil også - som hovedregel - have flere udsving.

Desuden er det ikke en mega bred trup, så hvis energien ikke er der, SKAL spillet sidde lige i skabet. Det gjorde det ikke i 2. halvleg i dag.
Lørdag 24. oktober