Brøndby vandt 2-1 over Vejle efter en tæt kamp. Her leverede Brøndby ikke en prangende indsats, men det er der faktisk ingen hold, der har gjort indtil videre ifølge Niels Frederiksen.
Brøndby sikrede sig tre nye point søndag aften, da de vandt 2-1 over Vejle efter en tæt duel.
Hjemmeholdet havde ellers godt styr på sagerne, da de kom foran 2-0, men efterfølgende handlede det mere om at forsvare for Brøndby-mandskabet.
Men betyder det overhovedet noget for Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, at Brøndby ikke spiller prangende, selvom de indsamler point?
Det blev han spurgt ind til af TV3 Sport efter kampen
- Der er ikke så mange hold i øjeblikket, der spiller prangende fodbold. Det synes jeg ikke, at jeg har set nogle af vores konkurrenter gøre endnu faktisk. Jeg synes, at vi var tæt på at gøre det mod Lyngby. Der synes jeg, at vi spillede en rigtig fin kamp, fortæller Niels Frederiksen til TV3 Sport og fortsætter.
- Jeg synes også i starten af kampen i dag, at vi var rigtige gode. Og så begynder vi at beskytte lidt for meget, og det skal vi lade vær med.
- Vi skal ikke føle os tynget af, hvor vi ligger. Vi skal bare ud og angribe, og lige nu gør vi det egentligt over alt forventning, og det skal vi sgu bare fortsætte med.
Prangende spil eller ej, så ligger Brøndby på 3F Superligaens førsteplads efter 17 kampe, hvor de er et enkelt point foran konkurrenterne fra FC Midtjylland.
7 kommentarer
Lav du bare en tatovering.
Det sker nærmest hver uge.
Og hvor læser eller hører du NF udtale det vrøvl du skriver?
Pierre Bengtsson spillede ikke nogen specielt god kamp, men var heller ikke Vejles dårligste spiller. Selvmålet er jo nærmest arketypen. Bold på tværs af målet der blokeres ind. Den type er bare meget nemme at komme til at lave i den slags situationer.
Tak, ikke specielt, men læs klippet her fra artiklen, så vil du mellem linjerne kunne se at Niller synes hans hold er de bedste i ligaen, og de eneste der er tæt på at spille god fodbold..
"- Der er ikke så mange hold i øjeblikket, der spiller prangende fodbold. Det synes jeg ikke, at jeg har set nogle af vores konkurrenter gøre endnu faktisk. Jeg synes, at vi var tæt på at gøre det mod Lyngby. Der synes jeg, at vi spillede en rigtig fin kamp, fortæller Niels Frederiksen til TV3 Sport "