Brøndby solgte lørdag midtbaneprofilen Dominik Kaiser til 2. Bundesliga-klubben Hannover.
Ifølge DAZN fik Brøndby tre millioner kroner til klubkassen for tyskeren, der havde kontraktudløb til sommer, og de bliver muligvis der indtil videre.
Cheftræner Niels Frederiksen lægger over for 3point.dk således op til, at Kaisers afløser allerede er i truppen.
- Man kan aldrig vide, om erstatningen er i egen trup. Men vi har mange midtbanespillere, så der er en god chance for, at vi har en til at tage over internt i klubben, siger Frederiksen til 3point.dk.
Kaiser lavede i efteråret 10 mål i 27 kampe for Brøndby i alle turneringer.


Brøndby IF
3F Superliga






























