Luk

Brøndby-chef: Maxsø valgte Uhre til straffe

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Niels Frederiksen sætter ord på Brøndbys skuffende nederlag i Randers og fortæller, at Andreas Maxsø bestemte, at Mikael Uhre skulle sparke straffe.

Brøndby led søndag et skuffende 2-4-nederlag på Cepheus Park efter en meget underholdende duel mod Randers.

Ved stillingen 1-3 misbrugte Mikael Uhre et straffespark, og cheftræner Niels Frederiksen fortæller efter kampen, at det var anfører Andreas Maxsø, der udpegede topscoreren som skytte.

- Det er Maxsø, der bestemmer, hvem der skal sparke. Vi har to, så enten er det Maxsø eller Uhre, og der har Maxsø så besluttet, at det skulle være Uhre denne gang, siger Frederiksen.

Cheftræneren vil umiddelbart kalde det en af sæsonens største skuffelser.

- Ja, det er det nok. Nu kan jeg ikke lige huske hele sæsonen igennem, men selvfølgelig er det ekstremt skuffende, fordi det var en meget vigtig kamp for os, og vi synes jo, det er lidt vores egen skyld, at vi ender med at stå som tabere, siger han.

Niels Frederiksen regner dog med, at der er rygrad nok i holdet til at rejse sig mod FC Midtjylland på søndag.

- Ja, det tror jeg da bestemt, der er. Vi synes jo ikke, at vi leverede en dårlig præstation mod Randers. Rent faktisk synes vi, at vi havde en bedre præstation, hvis man kigger på vores omgang med bolden og chanceskabelse, end i seneste kamp mod Randers.

- Jeg synes faktisk ikke, at Randers voldt os helt så mange problemer, som de gjorde senest – lige bortset fra at de jo altså scorede fire mål. De skal selvfølgelig have cadeau for deres effektivitet, men i spillet var der ikke noget, der gør, at jeg som sådan synes, at præstationen her var dårligere end sidst, siger Niels Frederiksen.

Brøndby har med fire kampe igen fire point op til FCM, inden de to guldkandidater altså brager sammen på Brøndby Stadion i næste weekend.


Af Martin Schmidt

11 kommentarer

Blokvogn 08:47          
Kig ikke efter hvor mange point der er op til Midtjylland , nej kig hellere ned til hvor mange point der til FCK og AGF. Kan I holde forspringet er det stort, mister I det er det skammeligt.
SL-fan 08:54          
BIF har i denne sæson præsteret langt bedre end forventet - og selv om de skulle gå hen at tabe de sidste 4 tror jeg stadig den vil blive anset som mere end godkendt når de får den lidt på afstand.

Som FCK-fan bør man måske lige feje for sin egen dør før man begynder at kalde andres præstationer skammelige. Men okay, hvis det er det som virker for dig.
AG1990 09:10          
SL-fan hvor ser du at han/hun er FCK fan?
LFC4Life 09:25          
Alt kan naturligvis stadig ske. Men nu er det jo ikke fordi FCK har været super stabile. Så selv hvis Brøndby skulle gå hen og tabe til både FCK, AGF og FCM, så ville jeg ikke tage for givet at FCK indhenter dem.
SL-fan 09:29          
@AG1990
Det tog 2 minutter at tjekke nogle andre kommentarer fra brugeren. Desuden ville det være en meget underlig kommentar fra en person som udelukkende holder med Horsens, synes du ikke?
BedstSpil 09:37          
Om en uge er Brøndby igen med om guldet. Det bliver spændende til det sidste!
Orlaj 09:57          
Ærgerligt at vælge uhre. Godt nok er han topscorer. Men brænder også 4 ud af 5 forsøg
Onsdag 12. maj