3F Superliga -Brøndby-chef: Tibbling får snart chancen
2020-06-28 08:00:02
Foto: Getty Images

Brøndby-chef: Tibbling får snart chancen

Simon Tibbling får snart chancen fra start, regner Brøndby-træner Niels Frederiksen med, der har skiftet svenskeren ind i de seneste fem kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby hentede i sommeren 2017 svenske Simon Tibbling i FC Groningen, og han viste i begyndelsen af sit Brøndby-ophold prøver på sine store kvaliteter.

Den svenske midtbanespiller havde dog et svært 2019, hvor han var skadet i store dele af efteråret, og det har kostet på spilletiden.

Siden skaden er 25-årige Tibbling ikke startet inde i en Superliga-kamp for Brøndby, men en startplads kan snart være på vej, fortæller Niels Frederiksen, som har skiftet den svenske midtbanespiller ind i de seneste fem kampe efter coronapausen.

Det fortæller Brøndby-træneren til bold.dk.

- Det er klart, at bliver man skiftet ind fem gange i streg, så er man tæt på, og så skal der jo ikke meget til, at man starter inde, hvis man laver nogle fine indhop, og det gjorde han mod FC København, siger Niels Frederiksen og fortsætter:

- Så han er jo helt tæt på i forhold til at starte inde, og han får nok også chancen inden så længe, det tror jeg.

En af årsagerne til, at Tibblings spilletid er blevet mindsket, skal findes i Brøndbys systemskifte i efteråret.

- Han spiller en af de centrale positioner, og der er jo stor konkurrence om pladserne. Inden vi gik over til vores nye system spillede han typisk kant, og det spiller vi ikke med i 3-5-2-systemet, og det gør det lidt sværere for ham, for så skal han ind centralt.

Brøndby-træneren vurderer, at Tibbling er bedst i kampe, hvor Brøndby har overtaget.

- Han er en dygtig boldspiller, bestemt. Nogle gange, vil jeg sige, har Tibbling det bedst, når der er lidt styr og kontrol over kampen. 

- Altså når vi har bolden og presser modstanderen tilbage, er han rigtig dygtig til at finde rummene. Han er dygtig i små rum og til at sætte medspillerne op.

- Det bliver sværere for ham, når det kører frem og tilbage i mere åbne kampe, hvor det bliver en vild slagudveksling.

- De gange, han er kommet ind i på det seneste, har været i slutningen af kampene, hvor det har været mere åbent. På trods af det, synes jeg, at han har gjort det godt.

Simon Tibbling har siden sommeren 2017 spillet 102 kampe for Brøndby. Det er blevet til ni kasser og ti oplæg.

Brøndby er nummer fem i Superligaen, hvor man er á point med FC Nordsjælland på fjerdepladsen.

De to hold mødes klokken 18.00 søndag i Farum.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce