2021-08-30 14:12:00

Brøndby: Får brug for Corlu på et tidspunkt

Rezan Corlu har ikke spillet nogen stor rolle for Brøndby i denne sæson, og søndag var han sorteret fra. Men Niels Frederiksen siger, at der bliver brug for Corlu på et tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Brøndby indledte sæsonen som forsvarende mestre, var Rezan Corlu med i startopstillingen i kampen mod AGF, der endte 1-1.

Men siden er det kun blevet til to indhop i Superligaen, og søndag var han sorteret fra, da FC Midtjylland gæstede Brøndby Stadion.

Efter kampen fortalte Niels Frederiksen til bold.dk, at årsagen til Corlus fravær skyldtes prioriteringer.

- Jeg vil ikke gå i detaljer med det, men der er ikke nogen skandaler eller katastrofer i det. Mod FC Midtjylland havde jeg valgt nogle andre, fordi jeg havde behov for andre typer.

- Men Rezan gør alt, hvad han kan på træningsbanen hver eneste dag, og jeg synes egentlig, han træner ganske fint. Han er ikke langt fra holdet, og han kunne sagtens være i truppen og i startopstillingen i næste runde, men jeg sammensatte truppen ud fra det, jeg følte, der var behov for, siger han.

Brøndby har dog været hårdt ramt af fravær på det seneste, og det har alligevel ikke udmøntet sig i synderlig meget spilletid til 24-årige Corlu.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby: Får brug for Corlu på et tidspunkt
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Årsagen til det, vil Frederiksen dog ikke uddybe helt.

- Jeg vil ikke gå i dybden med det. Jeg har bare prioriteret noget andet, og sådan er det nogle gange. Mod FCM var det første gang i denne sæson, vi kunne stille fuld trup uden coronafravær, og så bliver konkurrencen selvfølgelig hårdere.

- Men det rykker ikke ved, at Corlu er en dygtig spiller, der har nogle kvaliteter, som vi får brug for på et tidspunkt. Vi skal spille rigtig mange kampe, så han skal bare fortsætte.

Er han tilfreds med sin situation?

- Det ved jeg ikke, det må han svare på, og så har jeg ikke flere kommentarer til det.

Corlus Brøndby-kontrakt løber til 2023.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce