3F Superliga -Brøndby forlænger med stort forsvarstalent
2020-01-22 08:39:00
Foto: Getty Images

Brøndby forlænger med stort forsvarstalent

Brøndby er blevet enig med den 19-årige forsvarsspiller Anton Skipper om at forlænge samarbejdet til sommeren 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Anton Skipper har allerede vist gode takter i Brøndbys defensiv, og klubben er da også rigtig tilfreds med den 19-årige midtstopper.

I hvert fald er de to parter blevet enige om en kontraktforlængelse, så de nu har papir på hinanden til sommeren 2023.

- Jeg har lige været inde og skrive under på kontrakten, så det er forhåbentlig her, jeg får lov til at få mit store gennembrud og får lov til at udvikle mig og hjælpe klubben, siger Skipper til brondby.com.

- Jeg er super glad for den tillid og tro, der er på os unge spillere, og så handler det for mig om at gøre, hvad jeg kan, for at betale tilbage. Jeg har ikke haft andet end Brøndby IF i tankerne, så det var rimelig nemt for mig at sige 'ja tak' og fortsætte her, siger Skipper.

Anton Skipper har i denne sæson spillet otte kampe for Brøndby.

Brøndby har nu sikret en hel stak unge talenter et stykke ud i fremtiden. For nylig forlængede Peter Bjur, Morten Frendrup og Mads Hermansen således også deres kontrakter. I efteråret skrev Anis Ben Slimane også under på en længere aftale.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce