Luk

Brøndby-helt om Wilczek: Det bedste svar

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

FC København - Brøndby IF 1-2
Superligaen Grundspil
12' 1-0 Kamil Wilczek
31' 1-1 Jesper Lindstrøm
90' 1-2 Mikael Uhre

Mikael Uhre er ikke i tvivl om, at den sene sejr i Parken var det bedste svar, som Brøndby kunne give Kamil Wilczek, efter han er skiftet til FC København.

Et underholdende derby mellem FC København og Brøndby sluttede søndag eftermiddag med en dramatisk 2-1-sejr til gæsterne fra Vestegnen.

Den tidligere Brøndby-angriber Kamil Wilczek bragte ellers FCK foran 1-0, men efter en udligning fra Jesper Lindstrøm kunne Mikael Uhre sparke sejren hjem til Brøndby til allersidst i kampen.

Uhre er lykkelig over sejren, som ifølge angriberen var det bedste svar, som Brøndby kunne give Kamil Wilczek efter polakkens kontroversielle klubskifte.

- Selvfølgelig var det her det bedste svar, vi kunne give. Det havde selvfølgelig været lidt bedre, hvis han ikke havde scoret, men vi kom herind og vandt, og jeg ved, hvor meget det betyder for dem, der sidder derhjemme, siger Mikael Uhre.

Ville I gerne give ham en hård hilsen på banen?

- Det var ikke et tema for os. Med alt det VAR og de ting, der er her nu, så ville det bare være ris til egen røv at gøre noget.

- Vi ved, hvad han kan, og at han er en god spiller. Han har en målnæse, men jeg synes egentlig, at de pakkede ham godt ind. Han scorede selvfølgelig et mål, men ellers synes jeg ikke, der var noget, siger Mikael Uhre.

Før havde stor afbrænder ødelagt min kamp

Mikael Uhre havde en friløber i første halvleg, men blev den lille i duellen med Karl-Johan Johnsson.

Brøndby-angriberen fortæller dog, at han ikke lod sig slå ud af den misbrugte chance, hvilket han måske havde gjort tidligere i karrieren.

- Min form er opadgående. Jeg sluttede sidste sæson ret stærkt og har egentlig bare prøvet på at bygge på. Nu fik en fibersprængning i den sidste kamp, så det er klart, at der stadig mangler nogle procenter, men det skal nok komme, når vi kommer lidt længere frem.

- Jeg prøver at være mere i boksen og være mere truende derinde. Jeg skal hele tiden være i bevægelse og tro lidt mere på mig selv. Min brændte friløber i første halvleg havde før i tiden ødelagt resten af kampen for mig, men nu valgte jeg i stedet at afgøre kampen i sidste sekund, siger Uhre og tilføjer om målet:

- Jeg nåede lige at tænke, om jeg var offside, for nu er der jo kommet det her VAR. Så da jeg kom ud af cirklen efter at have råbt med de andre, så tænkte jeg bare: 'fuck mand, hvad nu hvis jeg var offside', men det var jeg heldigvis ikke, så det var fantastisk.

Snart 26-årige Mikael Uhre har været i Brøndby siden sommeren 2018, hvor han kom til klubben fra SønderjyskE.


Af Martin Schmidt

8 kommentarer

bruger 147087 18:27          
Kom nu videre Mikael
prm 18:30          
Lad os nu se når sæsonen er ovre
Tror FCK ender over Brøndby, selvom de har 6 point forspring nu
Lahlav 18:41          
Og hvad for et svar var det, sønderjyde Uhre?
- Vi ved, hvad han kan, og at han er en god spiller. Han har en målnæse, men jeg synes egentlig, at de pakkede ham godt ind. Han scorede selvfølgelig et mål, men ellers synes jeg ikke, der var noget, siger Mikael Uhre.
En friløber, et skud og et hovedstød på mål og en aflevering der skulel ahve været et skud. Nej det er ikke noget. Trods alt mere end du havde, sønderjyde Uhre :)
BedreEndBeckmann 18:58          
Men Uhre vandt - pigesure Lahlav :D
bruger 178535 19:04          
@prm

Alt andet ville i den aktuelle situaiton også være katastrofalt og pinligt for fck. Ikke at det ikke allerede lugter lidt af det selvfølgelig. Eller dufter om man vil.
bruger 147915 19:51          
CV er bag holdets succes´s, det bliver spændende at følge om der kan bygges mere op og stabilitet og kontinuitet resten af sæsonen.
MBL 21:53          
En friløber, et skud og et hovedstød på mål og en aflevering der skulel ahve været et skud. Nej det er ikke noget. Trods alt mere end du havde, sønderjyde Uhre :)
Ahhh.. nu kan jeg da huske at Uhre nu også en friløber, og desuden et skud der gik i sidenettet tæt på mål.
Lørdag 24. oktober