Luk

Brøndby-helt: Specielt at score foran fansene

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Brøndby-helten Samuel Mraz var glad for at score foran fansene på Brøndby Stadion i søndagens 2-1-sejr over Esbjerg.

Kamil Wilczek var søndag fraværende, men det gjorde intet for Brøndby, da topscorerens afløser, Samuel Mraz scorede sine to første mål på Brøndby Stadion.

Mraz, der i sommer blev lejet i italienske Empoli, var meget glad for sine scoringer på sin nye hjemmebane. Det sagde han efter kampen til Eurosport.

- Det var specielt for mig, for vi har fantastiske fans, og det var smukt at score to gange foran dem. Men det er vigtigere med sejren, som vi fik i dag, sagde han til Eurosport og fortsatte om sin tilværelse i Brøndby:

- Det bliver bedre og bedre. Relationerne med gutterne er gode og jeg prøver at arbejde hårdt hver dag. Det afhænger af hvad træneren beslutter, og jeg vil vise mig klar til at hjælpe hver gang.

Han fortalte desuden, at han ikke ser sig selv konkurrere med Kamil Wilczek om spilletiden – de to er gode venner og ønsker hinanden det bedste, sagde Mraz.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 14. november