2021-02-07 19:14:05

Brøndby henter Cappis i Hobro fra sommer

Søndag aften har Brøndby præsenteret, at de henter midtbanespilleren Christian Cappis i Hobro på en fireårig aftale fra sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter denne sæson kommer Brøndby til at råde over 21-årige Christian Cappis, der kommer til klubben fra Hobro.

Det fortalte Brøndbys sportschef Carsten V. Jensen til TV3 Sport søndag forud for kampen mod AaB. 

- Christian Cappis er en talentfuld central midtbanespiller. Vi ser et potentiale i den unge amerikanske landsholdsspiller og har haft ham på radaren et stykke tid efterhånden. 

- Vi er glade for allerede nu at sikre hans underskrift. Med denne aftale får Hobro IK gavn af Christians kvaliteter i et spændende forår, og så ser vi frem til at få Christian indlemmet i truppen til sommer, fortæller Brøndbys sportschef til klubbens hjemmeside.

Hos Brøndby har han fået en fire-årig aftale, der altså løber frem til sommeren 2025. 

Cappis har spillet 49 kampe for Hobro med et mål til følge, siden de hentede ham i efteråret 2018, da han stod uden kontrakt efter at have spillet for Dallas Academy i USA. 

 

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce