Luk

Brøndby-målscorer: Vi tager hvad vi kan få

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - Brøndby IF 2-2
Superligaen Grundspil
3' 0-1 Mikael Uhre
35' 1-1 Dimitrios Emmanouilidis
55' 2-1 Wahid Faghir
81' 2-2 Christian Cappis

Brøndbys Christian Cappis er glad for sin scoring mod Vejle Boldklub i 2-2-kampen, men amerikaneren ville ønske, at det havde givet tre point.

Vejle Boldklub og Brøndby IF spillede søndag 2-2 i 3F Superligaen efter en hæsblæsende kamp, hvor begge hold prøvede at være foran.

For i starten af kampen kom Brøndby på 1-0, men kort inden i anden halvleg fik Vejle bragt sig på 2-1, inden Christian Cappes udlignende kort før tid.

En scoring, som amerikaneren efterfølgende var glad for.

- Det var selvfølgelig et stort øjeblik. Jeg ville ønske, det havde givet sejren, men at få ét point er også vigtigt, for alle point tæller, så jeg er meget glad.

- Vi havde mange chancer for at score, og så handler det bare om den sidste kvalitet i afleveringerne og afslutningerne, og det er noget, vi ved, at vi skal forbedre, og det kommer vi også til, siger Christian Cappis til Canal 9 og tilføjer:

- Vi prøver at vinde alle kampe, så tre point ud af ni er ikke godt, men vi tager, hvad vi kan få, og jeg føler, at vi forbedrer os hver uge.

I kampens overtid følte Vejle-mandskabet at de blev snydt for et straffespark, da Wahid Faghir blev hevet i armen, men dommerens fløjte forblev tavs.

Efter kampen er Christian Cappis da også enig i dommerens beslutning.

- Der er VAR, de ser det hele, så hvis de kigger på den og siger, at der ikke er straffe, så er der ikke straffe.

Med det uafgjorte resultat er Brøndby nu noteret for tre point efter de første tre runder.


Af Krister Olsen

14 kommentarer

jesperyellow 19:08          
Brøndby uheldige med stolpe ud til sidst. Det kunne have givet fortjente 3 point.
Men når det er sagt mangler Bif et par centrale folk der kan sætte en modstander. Cappis er en fin spiller, men minder måske mere om Fisker end om Lindstrøm. En hurtig offensiv dribler ville kunne klæde bif. Men den slags spillere er desværre ofte for dyre med mindre man finder en i lavere klubber.
Bikubesang 19:17          
Vejle burde have vundet, hvis kampen skulle have en vinder i dag.
DetNyeMig 19:26          
Brøndby uheldige!? - De var utroligt heldige med at ikke tabe i dag..
kampito 19:31          
Ej enig i at Vejle burde ha vundet.
Enig i at Vejle er bedst i 2 halvleg, men Brøndby burde og kunne ha ført 3-0 efter 1 halvleg. Også minder jeg om at Brøndby var millimeter fra afgørelsen til sidst og ja Faghir kunne ha snydt og lade sig falde, men ros for at en 17 årig er vel opdraget og ikke vil snyde sig til et straffe.
JuveFC 19:44          
kampito snyde sig til et straffe?? tag lige de blå gule briller af, hvis det var sket i den anden ende skal du bare høre BIF hylekoret kæfte op om korrupte dommere
Kims100 19:46          
Ja med 3,5 i xg til BIF mod 2,5 til VB, og fratrækkes de 4 mål lander BIF på 2 og VB på 0,5 i xg, så ja BIF burde have vundet. Men underholdende kamp, jeg tænker at begge trænere har fået hovedbrud med hvordan defensiven skal forstærkes.
Dir. Varnæs 20:00          
Jeg er gul og blå og forstår virkelig godt, at Vejle føler sig snydt! … Respekt til Faghir for at spille duellen færdig - Det er sgu´ klasse! … 2-2 er vel alt i alt et fair resultat og set med blå-gule briller er bekymringen vel mere, om CV får sat en trup sammen der kan komme i top 6 … Det var meget skidt i flere perioder i dag.
Torsdag 23. september