Luk

Brøndby-midt med flot flugter i tunesisk triumf

| VM | 5 kommentarer

Infoboks

Zambia - Tunesien 0-2
VM Kvalifikation CAF gruppe B
8' 0-1 Wahbi Khazri
90' 0-2 Anis Ben Slimane

Anis Ben Slimane scorede en flot flugter til slutresultatet 2-0 i overtiden af tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Zambia.

Tirsdag eftermiddag ventede Tunesiens anden kamp i denne landskampstermin, da Zambia ventede i VM-kvalifikationen.

Med i den tunesiske trup er som bekendt Anis Ben Slimane, der trods et oplæg imod Ækvatorialguinea forleden, igen var henvist til bænken.

Han kunne tidligt se St. Etienne-angriberen Wahbi Khazri sparke Tunesien foran, da han gjorde sit job fra pletten efter otte minutter.

Tunesien sad på spillet, men formåede ikke at komme til yderligere store muligheder, mens Zambia ikke lykkedes med sine forsøg.

Derfor blev det 1-0 til Tunesien ved pausen.

Efter 58 minutter blev Anis Ben Slimane så sendt på banen, og han var med til en noget mere livlig anden halvleg, hvor Zambia kom længere fremad og krævede mere af bolden.

Det skulle dog ikke lykkes for værterne at komme tilbage, og i det 92. minut slog Slimane sømmet i den zambiske kiste, da en returbold havnede ved Slimane, der resolut flugtede til bolden med venstrebenet.

Trods et forsøg på at stoppe bolden på stregen, gik bolden i kassen, og så var Slimane altså målscorer til slutresultatet 2-0.

Tunesien har nu seks point, mens Zambia er nummer to i gruppen med tre point. Mauretanien og Ækvatorialguinea er begge på nul point.


Af Jonas Dalgård
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober