Luk

Brøndby-midt vil have stadion til at gynge igen

| Europa League | 8 kommentarer
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
Bødemester Mensah afslører: Jeg skulle betale mest
'Jeg kan ikke acceptere det': KEP og Graulund sætter rundens hold - men de er dybt uenige
Se alle rundens 15 Superliga-mål: Ortved gennemgår hvert enkelt fra pølseboden i Haderslev
Hvem snupper Superliga-medaljer? Graulund og KEP er uenige om Brøndby - se deres bud her
Brøndby-midt vil have stadion til at gynge igen
Foto: Getty Images

Josip Radosevic vil ikke have noget imod at opleve et gyngende Brøndby Stadion for anden uge i træk.

Til stor begejstring for hjemmepublikummet leverede Brøndby i sidste uge en flot præstation mod polske Lechia Gdansk, som efter forlænget spilletid blev sparket ud af Europa League-kvalifikationen.

Der var altså godt gang i tribunerne, og hvis det står til midtbanespiller Josip Radosevic, så får vi noget lignende at se, når portugisiske Braga kigger forbi den københavnske vestegn torsdag.

- Vi skal være kloge, og vi skal også turde at spille fodbold. Jeg er sikker på, at det bliver en god kamp, og vi har en god chance, hvis vi tør at spille fodbold med dem og få en masse tempo ind i kampen.

- Vi så sidste torsdag, hvordan stadionet kan gynge, og hvordan vi kan blive hjulpet frem af vores fans. Det skal vi udnytte, og det gør vi bedst ved at give dem noget at juble over, siger Radosevic til klubbens hjemmeside.

Josip Radosevic har aldrig spillet i portugisisk fodbold, men han følger åbenbart alligevel en smule med i det.

- Jeg har et grundlæggende kendskab til Braga og den portugisiske liga. Det er en stærk liga og også et stærkt hold med mange dygtige spillere.

- Det er tekniske spillere, og de vil gerne spille hurtigt fodbold, så der er ingen tvivl om, at det bliver en kamp med fart på, siger Radosevic.

Han slår fast, at Brøndby skal stå en smule kompakt, så de hurtige portugisere ikke får for meget plads.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 17. august
Fredag 16. august