Luk

Brøndby-midt vil tanke selvtillid i svær tid

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 2,60 3,45 2,60
bet365 2,62 3,40 2,60

Anis Slimane kalder Allerød et hold, som Brøndby skal slå, og midtbanespilleren håber, at de blågule kan få banket noget selvtillid ind i truppen efter en svær tid.

Én sejr i ni forsøg og en foreløbig tiendeplads.

Brøndby har ikke fået nogen planmæssig start på titelforsvaret i 3F Superligaen, men torsdag har mestrene god mulighed for en succesoplevelse.

Her venter Danmarksserie-mandskabet Allerød i Sydbank Pokalens tredje runde, og Brøndby-spilleren Anis Slimane forventer en klar sejr.

- Jeg tror, det bliver en rigtig god kamp for os alle i truppen i morgen aften. Med al respekt for Allerød så er det et hold, vi skal slå. 

- Forhåbentlig kan vi også banke noget selvtillid ind i truppen i den svære tid, vi er i lige nu. Så jeg håber, vi får spillet noget god fodbold og får scoret nogle mål, siger Slimane til Brøndbys hjemmeside.

Han vil dog ikke undervurdere Allerød, som formentlig kommer toptændte til Brøndby Stadion.

- Vi skal uden tvivl være opmærksomme på, at de går ud for at spille deres livs kamp. Det ser vi jo hvert år med de her pokalkampe. Der går de her lavere rangerede hold nogle gange ud og slår et Superliga-hold, så vi kommer til at yde vores bedste og give alt, vi kan.

- Sådan en her kamp giver jo også muligheden for at se lidt andre ansigter i aktion. Og dem, som måske ikke har spillet så meget i Superliga-kampene, får jo mulighed for at vise sig frem og sende signalet om, at de er klar, hvis der bliver brug for dem i Superligaen og Europa-kampene, siger Slimane.

Brøndby og Allerød tørner sammen klokken 19.45 torsdag aften.


Af Martin Schmidt

3 kommentarer

fodboldfan85 16:40          
Håber de holder tempoet i spillet ligesom de andre Superligahold i denne runde. Jeg så lidt af OB-kampen i går og de kunne sætte alle modstandere med tempoet i afleveringerne og en enkelt berøring. Og det var ovenikøbet Helsingør 1. Division.

Men når Brøndby kommer med Europa League-tempo burde de køre Allerød helt over, jeg forventer ikke andet.
Kims100 17:36          
Jeg forventer at BIF anvender kampen som en slags testkamp af nyt system og/eller startopstilling mhp. at løse de offensive udfordringer, det bliver spænende at følge.
DansPlast 18:10          
Håber at Singh og Fallenius får lov at starte inde. Synes de har vist god indbyrdes forståelse i testkampe og de er ikke dårligere til at ramme målet end dem som har spillet på det sidste.
Desværre er Kvistgaarden vist nok skadet men Marinus kunne det også være fedt at få givet nogle minutters førsteholdsfodbold i benene. Enten på midtbanen eller måske som hwb.
Vi skal nok komme tilbage på sporet.
Meget gerne i morgen samt på søndag mod Aab selv om de har 2 dage mere at restituere i før søndag og ikke har spillet i midtugekampe længe.
Så dårlig er truppen heller ikke på trods af salget af Jobbe og næsten hele forsvaret plus Vigen ikke ville forlænge.
Den nuværende trup skal ganske enkelt trænes og spilles sammen til en stærk enhed.
Uanset hvad folk siger er vi som lovet styrket I forhold til da vinduet åbnede da alle dem som ikke forlængede ikke længere var en del af truppen.
Mandag 25. oktober