Luk

Brøndby-profil: Målet er top seks nu

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Brøndby IF
Europa League Gruppe A (09/12)
bet365 1,72 3,60 4,75

Josip Radosevic fortæller, at Brøndby har arbejdet på det offensive i landsholdspausen, og han siger videre, at målet for de blågule lige nu er at gå efter top seks.

Brøndby har fået en skidt start på titelforsvaret i 3F Superligaen, hvor mestrene ligger helt nede som nummer otte med 12 point efter 11 kampe.

Før landsholdspausen udtalte cheftræner Niels Frederiksen, at det i øjeblikket er rigeligt for Brøndby bare at tale om top seks, og det definerer midtbaneprofilen Josip Radosevic også som målet lige nu.

Kroaten fortæller desuden, hvad Brøndby har brugt landsholdspausen på.

- Vi har arbejdet meget på, hvordan vi kan få offensiven til at blive endnu farligere og få scoret flere mål, end vi har gjort hidtil. Jeg håber også, at vi kan være klogere på bolden nu, og at vi får scoret nogle mål på søndag. Nu skal vi få sat nogle sejre sammen, og vi vil rigtig gerne starte på søndag mod Vejle, som heller ikke har været så godt kørende.

- Lige nu er vores mål at gå efter at komme i top seks, og så kan vi tage den derfra, hvad vi så skal sigte efter. Men det er vores mål, og vi skal starte med at vinde kampe nu.

- Vi vil ikke komme med undskyldninger, vi skal bare arbejde hårdt og klogt, og så er jeg sikker på, at vi nok skal få et godt resultat, siger Radosevic til Brøndbys hjemmeside.

Kampen mod Vejle fløjtes i gang klokken 16 på søndag.


Af Martin Schmidt
Mandag 6. december