Luk

Brøndby-profil: Vi har en sindssygt god trup

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Randers FC 0-0
Superligaen Grundspil

Jesper Lindstrøm sætter ord på Randers-kampen, hvor han ikke mener, at der blev skiftet for meget ud. Vi har en sindssygt god trup, siger Brøndby-spilleren.

Brøndby snublede torsdag aften og glippede førstepladsen efter 0-0 mod Randers.

For de blågules vedkommende var der stor forskel på indsatsen i de to halvlege, hvilket Jesper Lindstrøm også påpegede efter kampen.

- Vi spillede en første halvleg, der ikke var særlig god - eller faktisk rigtig, rigtig ringe, og vi kunne godt have været bagud. Men jeg synes, at vi i anden halvleg kom til nogle chancer, og med lidt held var mit stolpeskud gået ind, eller så havde Uhre ramt det indlæg. Marginaler gjorde, at vi desværre ikke fik scoret, siger Lindstrøm.

Var det forårets dårligste kamp?

- Det var nok forårets dårligste første halvleg i hvert fald. Jeg synes, anden halvleg var okay. Vi havde powerplay, havde bolden hele tiden og kom til en masse chancer, men det var i hvert fald en rigtig, rigtig ringe første halvleg.

- Vi manglede kvalitet, og presset fungerede ikke. Vi løb lidt for os selv, og hver gang vi skulle have bolden, var det, som om vores touch eller afleveringer blev for lange. Det gik for hurtigt for os i første halvleg, tror jeg, men jeg synes, at det fungerede okay i anden halvleg, efter vi havde skiftet formation. 

- Vores pres var bedre, og vi vidste, at Randers ville stille sig ned, men jeg synes, det var okay i anden halvleg, siger Brøndby-profilen.

Sindssygt god trup

Brøndby havde fire ændringer i startopstillingen i forhold til topkampen mod FC Midtjylland, men Jesper Lindstrøm mener ikke, der blev skiftet for meget ud.

Han fremhæver indskiftningerne af Oskar Fallenius og Josip Radosevic.

- Jeg synes, vi har en sindssygt god trup, og jeg synes, at alle kom ind med noget. 'Ozzy' blev skiftet ind og gjorde det godt. Josip kom ind og holdt fast i bolden. Jeg synes egentlig, det var fint, og alle skal også have lov at spille. 

- Når det er sådan et program med tre kampe om ugen, bliver man nødt til at skifte ud, og det kan vi også se, at de andre hold gør. Jeg synes, det var fint, og så længe folk kommer ind med det, de nu kan, så er det fint. 

- Så var der nogle, der havde en dårlig kamp, og jeg havde også en dårlig første halvleg. Der var nogle ting, der ikke spillede, men jeg synes, vi har en rigtig god og bred trup, siger Jesper Lindstrøm.

Brøndby møder søndag FC København på hjemmebane.


Af Martin Schmidt

9 kommentarer

7000 Fredericia! 17:47          
Ikke meget gang i Lindstrøm længere.
Ruds 18:48          
Ja det så man tydeligt i Sundby Idrætspark
anygivenday 19:37          
Så er den heller ikke bedre, men nu er han også startet ud i TFC i Taastrup
Kims100 20:04          
Randers kampen var en af de dårligere kampe af Jobbe, mod FCM var han dog ganske fin og måske MoM mod Vejle og god mod Lyngby. Så dårligt et forår har det nu heller ikke været, et mål mod Randers vil dog have trukket forårets scoringsgennemsnit i nærheden af efteråret gennemsnit.
AK78 20:23          
Truppen er vel i virkeligheden ikke til meget mere end overlevelse..
Brøndby har været mere end normalt effektive og træneren har været genial og tage et opgør med spillestilen..
Havde Brøndby spiller pres spil som de plejer, havde de pt. ikke været i top 6..
De er blevet et effektivt omstillingshold, som forsvarer deres mål godt og spiller bolden op til tre hamrende skarpe angribere, som ligger i mellemrummet.
Problemet er som mod Randers, at når de stiller sig dybt så eksisterer det mellemrum som Jobbe, Hedlund og Uhre plejer at hygge sig i, det giver Brøndby store problemer og det skal løses.
Mod FCK Søndag er sagen en anden og en meget bedre kamp for Brøndby, her møder de et hold som også vil frem og skabe kampen og der bliver massere af plads til Brøndbys tre forreste..;-)
Mac2907 21:05          
Wauu, "ikke til mere end overlevelse". Sikke en disrespekt mod et hold som har ført den danske SL endsige været i toppen af den meget længe. BIF ligger lige nøjagtig som den trup berettiger, længere er den ikke. Fair nok, de ikke spiller som ManC, PGS eller FC Bay, men SL er og bliver europas 5. divisionsniveau og en fødekæde til de øvrige. Jeg har meget svært ved at se der skulle være 9-10 bedre hold i SL, så stop det underfrankeret og unuanceret vrøvl og være lidt mere seriøs i stedet for at optræde som en nedladen keyboardwarrior. Vis respekt for, og lær af de modstandere der anerkender BIF´s nuværende styrke.
Skybot 21:24          
Mac

Er du klar over hvem AK78 holder med?
Lørdag 17. april
Fredag 16. april