Rezan Corlu havde i forrige sæson stor succes på leje i Lyngby, og nu skifter han tilbage.
Det bekræfter Brøndby sent tirsdag aften.
- Rezan er en rigtig dygtig fodboldspiller, som for at blomstre, har brug for mere spilletid end vi p.t. kan tilbyde. Rezan er en af vores egne drenge, som vi siden hans ungdomsår her i klubben har set et stort potentiale i.
- Derfor er både han og vi naturligvis ærgerlige over, at det heller ikke denne gang blev til mere spilletid for Rezan. Nu har han fået muligheden for at komme tilbage til Lyngby BK, hvor vi er helt sikre på, at han kommer til at gøre en forskel, og vi ønsker Rezan alt det bedste, siger Carsten V. Jensen.
Hovedpersonen er spændt på de nye udfordringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er utroligt taknemmelig for min tid i klubben, og vil gerne takke alle holdkammerater og trænere som jeg har mødt og arbejdet med igennem årene i klubben. Jeg er ærgerlig over, at det ikke blev til mere i Brøndby IF, men jeg vil rigtig gerne ud og spille noget fodbold og til et sted, hvor jeg kan mærke troen på mig.
- Det får jeg muligheden for i Lyngby BK. Jeg havde en rigtig god tid i Lyngby BK, så jeg føler, at det er det rigtige for mig lige nu i min karriere. Til sidst vil jeg rigtig gerne takke Brøndby-fansene for deres opbakning til mig, og den kærlighed jeg fik, da jeg kom tilbage til klubben, siger Corlu selv.
Lyngby oplyser, at den 24-årige kreatør har fået en treårig kontrakt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Lyngby Boldklub
Betinia Liga





























